Biludlejning New Zealand

Spar tid og penge. Vi sammenligner tilbuddene fra biludlejningsselskaber for dig i New Zealand.

Indtast by eller lufthavnskode
Vi sammenligner tilbud fra alle de kendte leverandører

Billeje New Zealand

  1. Hjem
  2. New Zealand

EasyTerra Biludlejning New Zealand er en uafhængig sammenligningsside for biludlejning. Vores system sammenligner priserne fra velkendte udlejningsselskaber, så du som kunde, altid kan reservere din lejebil gennem os til en konkurrencedygtig pris.

Seneste anmeldelser

Gennemsnitlig bedømmelse: 7.8 af 10 Antal kundebedømmelser: 2
Wim Meijer Ezi-Rent Car Hire Auckland International Lufthavn
“Forruden i New Zealand”

“"Vi lejede en bil gennem EasyTerra i Auckland, New Zealand. Det var hurtig og alt var i orden. Vi modtog bilen uden besvær eller uden at udfylde mange formularer. Til næste gang ville det være praktisk, hvis du ikke skal udskrive bekræftelsen, men blot vise det i din e-mail. Men er EasyTerra måske ikke ansvarlig for dette? Næste gang vil jeg helt sikkert se først på EasyTerra's hjemmeside før jeg kigger på andre sider. "”

05-01-2015 12:34

Information om New Zealand

Indledning

New Zealand er det mest isolerede land i verden og ligger i det sydvestlige Stillehav. Landet er kendt for sine smukke og strakte landskaber. Der er klare blå søer, bjerge med gletsjere, grønne skove, vulkaner og gejsere, mudder pools, vandfald og smukke strande. Naturen giver muligheder til alle for at slappe af. Folk, der har brug for mere spænding og eventyr vil også nyde New Zealand. Man kan dyrke rafting, bjergbestigning, cykling, rapelling og meget mere. Landets indbyggere er venlige og gæstfrie.

Historie

Historisk set betragtes New Zealand, som det yngste land i verden. De første indbyggere bosatte sig her for kun tusind år siden. Maorierne betragtes som landets første indbyggere. Men der er en formodning om, at landet allerede var beboet af andre, men dette blev aldrig bevist. Ifølge historier opdagede de landet efter at have forladt deres oprindelige ø Hawaiki (Polynesien) i søgen efter nyt land.

Maorierne levede af fiskeri og jagt. Under maoriernes tid havde New Zealand navnet ‘Aotearoa’. Ifølge legenden fik landet navnet af navigatøren Kupe, da han først ankom og så skyerne ovenfor. ‘Aotearoa’ betyder ‘Land af de store og hvide skyer’.

New Zealand blev officielt opdaget af hollænderen Abel Tasman. Han rejste med skib i 1642 for at lede efter Sydlandet, som vi nu kender som Australien. Det var en opgave fra det Hollandske Ostindiske Kompagni (VOC). I stedet for Australien fandt Tasman en ukendt ø. Denne ø er nu kaldt for Tasmanien. Tasman sejlede mod øst og fandt New Zealands nuværende vestkyst. Han forsøgte at lægge til i den nordlige del af landet, men blev fortrængt af fjendtlige maorier. Efter maorierne havde dræbt nogle af hans mænd, forlod Tasman landet uden at have været i land.

I 1769 lykkedes for den britiske opdagelsesrejsende James Cook at komme i land og skabe kontakt med maorierne. Cook proklamerede området, som en engelsk koloni. Mange skibe sejlede fra Europa for at handle i New Zealand. Der opstod en uenighed mellem de oprindelige og de nye beboere. I 1840 blev underskrevet Waitangi traktaten, som officielt erklærede New Zealand, som en uafhængig britisk koloni.

Den dag i dag påstår maorierne, at landet tilhører dem. Derfor er der ingen ende på konfrontationerne mellem maorierne og besætterne. Der var en tid med blodige konflikter. Ikke desto mindre ville briterne igennem med koloniseringen af New Zealand. I 1840 blev New Zealand Kompagniet etableret. Der var faste priser for land og provenuet blev anvendt for at krydse fra Europa til New Zealand.

I 1846 blev landet inddelt i forskellige provinser med hver deres guvernør. Der indførtes et system, hvor hver provins skulle fungere som en uafhængig stat. I 1865 blev Wellington landets hovedstad. I 1893 fik kvinder stemmeret. New Zealand var det første land, hvor dette var muligt. I England havde kvinder fået denne ret 25 år senere. New Zealand blev en selvstændig del af England.  

Under begge verdenskrige kæmpede mange militære soldater fra New Zealand side om side med briterne. I 1947 blev landet selvstændigt. De første år efter uafhængigheden var New Zealand tæt knyttet til England, men snart blev landet forvandlet til en uafhængig industriel nation med fri markedsøkonomi. I de senere år blev meget jord givet tilbage til maorierne, og i dag betragtes deres kultur, som en vigtig del af New Zealands identitet.

Samfund og kultur

Næsten fire millioner mennesker bor i New Zealand. Kun 75 % er af europæisk afstamning (især fra England). Indbyggerne i New Zealand kaldes Kiwier. Lidt over 10 % er maorierne og cirka 5 % er polynesiere. Mange asiater bor i New Zealand. Tre fjerdedele af befolkningen lever på Nordøen. De fleste bor i eller omkring de store byer.

De fleste indbyggere i New Zealand er kristne. Der er anglikanske, presbyterianske og romersk-katolske kirker. Du vil også finde protestantiske, metodiske og mormonkirker, og jøder, hinduer og buddhister bor her. Mange maorierne har deres egen kristne tro: Ratana og Ringatu.

Der er to officielle sprog i New Zealand: Engelsk og maori. Engelsk er kommunikationsmidlet og har fået sin egen accent i New Zealand. Vokalerne udtales på en flad måde. Mange ord og navne er også tilføjet. I årevis er maori sjældent blevet brugt, men for nylig er mere opmærksomhed blevet rettet til det. Maori lektioner bliver undervist i forskellige skoler. Alfabetet har kun femten bogstaver. 

New Zealands kultur er en hybrid af engelsk og maori kultur. Indbyggerne i landet bærer sport i deres hjerter. Newzealændere er en sportsnation, hvor mindre end 80 % dyrker en sport. Rugby er den mest populære sport, efterfulgt af cricket og golf. Landskaberne giver mange muligheder for vandsport, såsom sejlads, surfing og fiskeri. Folk vil også gerne prøve eventyrlystne sportsgrene. Klatring, rapelling, rafting eller paraglidning: Intet er for farlig for en reel kiwi!

Indbyggerne i New Zealand er generelt venlige mennesker, der er åbne for forskellige kulturer. De kan lide at drikke en øl i den lokale pub. Landet ligger i top tre af ølforbrugene lande. Landet er også kendt for Maori kunsten: Imponerende dekorative udskæringer, særlige tatoveringer og en masse dans og sang.

Den politiske situation

New Zealand har et parlamentarisk demokrati, men er også et konstitutionelt monarki. Den britiske Dronning Elizabeth II er statsoverhoved. Dronningen er repræsenteret af Generalguvernøren. Dette er for en periode af fem år. New Zealand har ingen kodificeret forfatning. Forfatningsmæssig struktur er fastsat i retlige afgørelser.

Parlamentet består af et kammer, Repræsentanternes Hus, som har plads til 120 medlemmer. I vedtægter er det fastsat, at fem medlemmer af parlamentet skal være maorier. Fra de 120 medlemmer vælges 20 ministre, som tilsammen vil udgøre kabinettet. Statsministeren er leder af kabinettet. Kabinettet, sammen med Generalguvernøren, har den udøvende magt. Den lovgivende magt er dannet af Generalguvernøren og parlamentet.

Hvert tredje år bliver medlemmerne af parlamentet genvalgt, hvoraf halvdelen vælges gennem valg og den anden halvdel gennem partilister. Enhver, der er atten år eller ældre kan stemme. To stemmer er afgivet: Én stemme for et parti og én for en person.

Helen Clark (fra centrum-venstre Arbejderpartiet) har været statsminister siden 1999. Der er i øjeblikket syv partier, der repræsenterer regeringen. Landets generalguvernør er Anand Satyanand (siden 2007). New Zealand er en del af Commonwealth, FN, APEC (Asien Pacific Økonomisk Samarbejde), OECD (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) og ANZUS (Australien, New Zealand og USA Sikkerhedstraktaten).

Økonomi

Økonomien i New Zealand er fokuseret på import og eksport af varer. Mere end halvdelen af det samlede areal i New Zealand anvendes til landbrug. Eksporten er derfor hovedsageligt landbrugsprodukter, såsom uld, kød og mejeriprodukter. Landbrugssektoren betyder mere end 50 % af de samlede indtægter fra eksport. Eksempler på større importprodukter er maskiner, køretøjer og elektronik. Vigtige handelspartnere er Australien, USA og Japan. Gennem vandkraft og geotermisk kraftværker er landet dækket ind i forhold til sit energibehov.

To andre sektorer, der stadig bliver vigtigere for økonomien er filmindustrien og turisme. Den smukke natur og store landskaber byder på mange muligheder for at filme. Et velkendt eksempel er ‘Ringenes Herre’ trilogien, der (delvis) blev filmet i New Zealand. Hvert år tiltrækker landet flere og flere turister. New Zealand tager hensyn til verdensnaturen. I 1991 blev vedtaget en lov, som forpligter alle (også turister) til at behandle miljøet godt: ‘Resource Management Act’.

Siden 1967 har valutaen i New Zealand været dollaren (NZD). Dette er også kendt, som ‘kiwi-dollaren’. En newzealandsk dollar er omkring 55 eurocent værd.

Geografi og klima

New Zealand er det mest isolerede beliggende land i verden. Australien er det tætteste land, selvom afstanden er 2.000 kilometer. New Zealand består af to dele: Nordøen og Sydøen. Cook Strædet (opkaldt efter James Cook) adskiller de to øer. Det samlede areal er omkring 268.000 km².

Selvom Nordøen er langt mindre end Sydøen, bor tre fjerdedele af befolkningen her. Auckland har mere end én million indbyggere. Hovedstaden, Wellington, følger med næsten 350.000 indbyggere. Andre store byer på Nordøen er Taupo, Gisborne, Rotorua, Coromandel, Hamilton, Napier, Hastings og New Plymouth. Nordøen har et samlet areal af 114.453 km². På øen er der mange vulkaner, gejsere og varme kilder.

Sydøen har et samlet areal af 150.718 km². De sydlige Alper danner den naturlige adskillelse mellem vestkyster og østkyster. Med en højde på 3.754 meter, er Mount Cook bjergets top. Den største by på Sydøen er Christchurch med 335.000 indbyggere. Andre store byer er Dunedin, Invercargill, Greymouth, Nelson, Queenstown og Wanaka. Den sydlige ø har ingen vulkaner, men fjorde og gletsjere. De fleste fjorde findes i Fjordland regionen (sydvest).

De fleste dele af New Zealand har en moderat kystklima. Vintrene er milde og somrene er varme. Regn falder hele året. Temperaturen er højere i Nordøen end Sydøen. I de bjergrige områder, såsom de sydlige Alper dominerer et subpolarklima. Her er temperaturen lav og der er meget sne. De sydlige Alper gør også en forskel i forhold til nedbør. Vesten er langt fugtigere end Sydøens østlige del. I New Zealand løber sommeren fra december til februar. Juni, juli og august er vintermånederne.

Trafik og infrastruktur

I New Zealand er det muligt at rejse med offentlig transport. Busserne samt togene kører mellem store byer og turistområder. Jernbanesystemet er ikke meget omfattende på grund af det bakkede landskab. Der er fire faste togrute, som forbinder større byer: Auckland-Rotorua-Tauranga-Wellington, Wellington-Napier, Picton-Christchurch og Christchurch-Greymouth/Invercargill. Fordelen ved at rejse med tog er, at de ikke stopper ofte og normalt har komfortable togvogne.

Du kan også vælge at rejse med bus for at rejse over lange afstande. To store busselskaber er InterCity og Newmans Coachlines. Det er muligt at købe et buskort, hvis du vil foretage flere busruter. Det er i sidste ende billigere.

Skibsfart er meget vigtigt for New Zealand. Der er store havne for godstransport, men også færgeservice for mindre afstande. De største havne ligger i Whangarei, Wellington, Auckland, Picton, Lyttelton og Tauranga. Rejsen fra Nordøen (fra Picton) til Sydøen (Wellington) kan gøres med færge. Denne rejse er foretaget af Interislander Ferry. Færger afgår også fra andre steder, såsom Bay of Islands, Rawene og Invercargill.

Store afstande kan dækkes med fly. Air New Zealand er det største flyselskab. Dette selskab tilbyder både indenlandske såvel, som internationale flyvninger. Der er internationale lufthavne i Auckland, Christchurch og Wellington. Andre (indenlandske) flyselskaberne er Origin Pacific og Virgin Blue. Rejser gennem disse selskaber er ofte billigere, men man er nødt til at booke i god tid.

New Zealand kan også meget vel blive udforsket med bil eller autocamper. Med en bil kan fjernområder nås og det vil skabe en enorm følelse af frihed. Den samlede vejnet er cirka 93.130 kilometer lang og er generelt i god stand. Udenfor de store byer kan vejene være meget stille og det er også klogt at have brændstof nok. I New Zealand kører de i venstre side. Den maksimale hastighed uden for byområderne er 100 kilometer i timen.

Mad og drikke

‘Kiwi-køkkenet’ har for det meste britisk indflydelse. For eksempel ‘fish & chips’ er en af de nationale retter. Mange sandwich og krydrede tærter (quiche) er spist. Morgenmad, som indbyggerne i New Zealand spiser, ligner den engelske morgenmad: Spejlæg med bacon og ristet brød med marmelade. Takket være landets besætning, bliver masser af kød spist. Lam er særligt et udvalg af retter med fisk og skaldyr.

På grund af ankomsten af indvandrere fra mange andre lande, er der også andre slags retter. I de store byer findes flere asiatiske og polynesiske retter. Folk i New Zealand kan også lide frugt og grøntsager. Ikke kun kiwier, men også jordbær, ferskner og kirsebær er almindeligt spist. Maorierne har deres egen traditionelle metode til madlavning. Det hedder ‘hangi’: En varm brønd, hvor grøntsager, fisk og kød er dampet.

New Zealand har ingen overflod af restauranter. Beboere foretrækker en hurtig mad i en hamburger restaurant, snack bar eller cafe. I både Australien og New Zealand findes ‘Bring Your Own’ restauranter. I disse restauranter kan du tage dine egne drinks. Drikkepenge er ikke obligatorisk, men fælles. Det er også helt sikkert værdsat.

Newzealændere er kendt for deres ølforbrug. Nationale øl er Lion Red, Steinlager og DB Draught. I de store byer er der mange pubber. Her kan man ofte komme efter arbejde for at få en øl. I dagtimerne drikkes primært te. Ligesom briterne, drikker newzealændere deres te ofte med en lille smule mælk. Vin er for nylig blevet populær. Klimaet ind i landet egner sig godt til vinavl. Berømte vinregioner er Hawke’s Bay og Martinborough (på Nordøen) og Wairau Valley og Waipara Valley (på Sydøen).

Tidszone

New Zealand ligger i tidszonen GMT +12. Hele landet er i en tidszone. På den første søndag i oktober måned stilles uret en time foran (vintertid). På den tredje søndag i marts måned stilles uret en time tilbage (sommertid).

Husly

Hoteller i New Zealand har for det meste standard kvalitet. De er komfortable og gode, men ofte ikke meget specielle. Større og mere luksuriøse hoteller findes primært i de større byer. Der er også ‘hytter’ i naturparker, hvor du kan overnatte. De findes ofte på en sø, flod eller strand. Her er servicen fremragende, men det er ikke en billig indkvarteringsmåde. Mange turister vælger andre muligheder. Der er campingpladser over hele landet og i de mest unikke steder. Her er det muligt at slå et telt op, men der er hytter eller små lejede lejligheder. Turister rejser også på tværs af landet med autocamper. Med en autocamper kan du overnatte på en campingplads eller blot i naturen. De fleste turister - især unge - sover på vandrehjem. Der er en stor og udbredt udvalg i hele landet. De fleste vandrehjem i New Zealand er komfortable, rene og relativt billige.

Eksterne kilder

For mere information om New Zealand, anbefaler vi Google, og de følgende kilder: