16 seværdigheder mellem Napoli og Lamezia Terme

Napoli er en by fuld af kontraster, og meningerne om byen er lige så delte. Enten forelsker man sig uigenkaldeligt i den kaotiske charme, eller også hader man de rå, upolerede napolitanere. Faktum er, at Napoli har en smuk gammel bykerne. Her kan man nyde historisk arkitektur, kunst og udgravninger fra den romerske og græske antik samt selvfølgelig den lækre mad. Solbeskinnede terrasser vender ud mod Napolibugten med den truende Vesuv i baggrunden. Der har man igen den modsætning, der kendetegner Napoli så godt. Besøg det middelalderlige Castel Nuovo, San Gennaros katakomber, beundr metrostationerne, der i sig selv er kunstværker, og slentre langs promenaden Lungomare.

Napoli er et fantastisk udgangspunkt for en biltur, da byen har den største lufthavn i Syditalien med et stort udvalg af udlejningsbiler. For at udforske selve byen behøver du ikke at leje en bil, men for at besøge seværdighederne i omegnen er det rart at have sin egen bil. Også i selve byen er der masser af muligheder for at leje en bil, for eksempel ved togstationen Napoli Centrale.

Nedenfor beskriver vi en rundrejse gennem regionerne Campania, Basilicata og Calabrien. Dette område hører til blandt de mindst udforskede, smukkeste og mest autentiske regioner i Italien. Man bør egentlig leje en bil så hurtigt som muligt for at tage derhen, inden masserne af turister opdager det. Rundrejsen fører blandt andet forbi Lamezio Terme, som har en international lufthavn. Du kan altså også starte roadtrippet der.

1. Fra Caserta til Benevento

Du har sikkert hørt om Via Appia, en af de vigtigste veje i det romerske imperium, der forbandt Rom med Brindisi. Den vej løb lige nord for Napoli gennem det, der i dag er Caserta. Der kan du beundre det tidligere kongelige palads Reggia di Caserta, der kan måle sig med slottet i Versailles.

Strada Statale 7 følger den oprindelige rute ad Via Appia til Benevento, der ligger omkring 60 kilometer nordøst for Napoli. I selve byen løber den moderne SS7 langs den sydlige side, men man kan stadig se en del af den oprindelige vej: Ponte Leproso over floden Sabato. På den nordlige side af Benevento står en af de bedst bevarede romerske sejrsbuer. Denne Arco di Traiano blev bygget til ære for kejser Trajan, der anlagde en kortere vej til Brindisi. Det romerske teater i byen bruges stadig regelmæssigt til forestillinger og festivaler. Fra en senere periode stammer Chiesa Santa Sofia fra det 8. århundrede, en mindre kopi af Hagia Sofia i Istanbul. Kirken er udsmykket med smukke freskomalerier.

2. Laghi Monticchio / Venosa

Fra Benevento tager det cirka to timer i en lejebil at køre til Venosa. Lige før denne by kan du tage en afstikker forbi de to vulkanske søer i Monticchio, der ligger midt i et vildt og uberørt område. Den mindste sø (Lago Piccolo) kan du udforske med vandcykler, mens den store sø (Lago Grande) er svært tilgængelig. Fra cykel- og vandrestierne i området har du dog en smuk udsigt til søerne, ligesom til benediktinerklosteret San Michele, der er bygget op ad den tidligere kratervæg. Man kan ikke kun besøge klosteret og det i klipperne udhuggede kapel, men også det naturhistoriske museum, der er indrettet der.

Den hyggelige lille by Venosa er et attraktivt stop på denne biltur gennem det sydlige Italien. Det hyggelige lille torv med terrasser i centrum domineres af Castello Aragonese fra det 15. århundrede, som huser det arkæologiske museum. Museet rummer blandt andet fund af dyr og brugsgenstande, der er mellem 300.000 og 600.000 år gamle, og som er fundet i nærheden af Venosa. Nordøst for byen kan man se resterne af det romerske Venusia. Gadenettet er tydeligt, og på skilte med oversigtskort er der klare forklaringer om de bygninger, der engang stod der.

Hvis du er glad for farverige freskomalerier, bør du på vej til Venosa gøre et kort stop i Ripacandida, som i sig selv er en smuk gammel landsby. Landsbyens juvel er Santuario di San Donato. Udefra er det en enkel romansk kirke, men det hvælvede loft indeni er udsmykket med blændende freskomalerier fra det 16. århundrede.

3. Pietragallas palmenti

Du har sikkert hørt om de såkaldte sassi (huleboliger) i Matera. Den lille by er efterhånden oversvømmet af turister. Langt mindre kendte er palmenti i Pietragalla, 50 kilometer i bil syd for Venosa. De små huleagtige huse, dækket af græs, ligner nærmest hobbits’ boliger. Men der har aldrig boet nogen i dem; de blev brugt til vinfremstilling. Inde i hvert palmento findes der en balje til at trampe druerne i og en større, dybere balje til gæring. Du finder disse vingrotter på den østlige side af Pietragalla, lige ved siden af SS169.

4. Piccolo Dolomiti Lucane

Indtil nu har højdeforskellene på denne biltur ikke været så store, men det ændrer sig, når man kører via Potenza til Piccolo Dolomiti Lucane. Disse forrevne og stejle bjerge har fået dette navn, fordi de ligner Dolomitterne i det nordlige Italien. Den første del af ruten, ad SS407, har endnu ikke mange sving, men så snart man drejer af mod Castelmezzano, ændrer det sig. Lige uden for landsbyen kan man parkere sin lejebil mod betaling langs SP13. Husene i pastelfarver ser ud til at være klistret fast til de stejle klippevægge og har udsigt over en dyb kløft. Lige uden for landsbyen er der via ferrata-ruter langs stejle klippevægge med hængebroer imellem. Man kan også flyve som en engel via svævebanen Il Volo dell’Angelo mellem Castelmezzano og landsbyen på den anden side af kløften, Pietrapertosa.

Man får fornemmelsen af, at landsbyen ligger et stenkast væk, men der er alligevel omkring ti kilometer at køre ad en vej med utallige hårnålesving. Det siger sig selv, at udsigten undervejs er fantastisk. Det er rart, hvis man her kan skiftes til at køre bilen. Husk derfor at sørge for en ekstra chauffør, når du reserverer din lejebil. Pietrapertosa ligger i 1088 meters højde og er dermed den højst beliggende landsby i Basilicata. Navnet betyder »hullet sten« og henviser til den dramatiske beliggenhed, omgivet af forrevne klipper. Også her skal du parkere din lejebil uden for landsbyen på en betalingsparkeringsplads. Sørg for at have nogle euromønter på dig, for selvom parkometerne også er udstyret til betaling med kreditkort, fungerer denne funktion ikke altid. I landsbyen er der en anseelig stigning op til Castello Normanno-Svevo, men du bliver belønnet med den smukkeste udsigt.

Hvis du har tid, bør du overnatte i en af disse to landsbyer, for om aftenen bliver bjergvæggene smukt oplyst. Vil du herfra videre mod øst til steder som Gravina in Puglia, Matera eller Bari ved Adriaterhavet? Så anbefaler vi, at du læser vores blog om de 11 smukkeste rejsemål i Syditalien, der fokuserer mere på regionen Apulien.

5. Spøgelsesbyen Craco & Calanchi Lucani

Kør tilbage til SS407 og følg skiltene mod Metaponto. Efter godt 50 kilometer skal du dreje af mod Pisticci og derefter køre mod Craco Peschiera. Tæt på det moderne Craco ligger den landsby, der blev forladt i 1960’erne og 1970’erne efter et jordskred. Den forladte landsby kan kun nås med en lejebil. Når det dukker op foran dig, mens du kører op ad bakken, forstår du, hvorfor det har dannet kulisse for mange film, herunder James Bond-filmen Quantum of Solace. I dag præsenterer Craco Vecchia sig som en »by, der er stået stille i tiden«. Museo Emozionale i det tidligere kloster belyser landsbyens historie, og fra taget har du en god udsigt over ruinerne.

Kør sydpå fra Craco og tag derefter SS598 mod vest. Der møder du badlands, et eroderet ødemark med helt særlige former. Kløfterne og rillerne (calanchi) er dannet af strømmende regnvand.

6. Roseto Capo Spulico

»Italiens støvle« er omgivet af hav, og på denne roadtrip har du endnu ikke besøgt et eneste af dem. For at ændre på det kører du mod Policoro og derefter langs kysten af Det Ioniske Hav til Roseto Capo Spulico. Undervejs krydser du grænsen mellem Basilicata og Calabrien. Byens navn henviser til dyrkningen af roser i den tid, hvor den mægtige græske by Sybaris lå her. Indbyggerne var kendt for at være dekadente, og ifølge overleveringen lod velhavende damer deres madrasser fylde med rosenblade.

Ved siden af kystvejen tiltrækker et slot på toppen af en klippe lige ved havet opmærksomheden. Det blev opført i det 13. århundrede af den hellige romerske kejser Frederik II. Det er et robust bygningsværk, og de enorme rum er udsmykket med dekorative spyd og lysekroner. Fra slottsvinduerne har man en fantastisk udsigt over havet og stranden lige neden for klippen. Stranden er ret stenet og falder hurtigt ned mod vandet, men med Castello Federiciano i baggrunden er det et magisk sted. I slottet ligger der en restaurant, og man kan også nyde udsigten fra den udendørs terrasse. Det er ikke billigt, men til gengæld meget romantisk at overnatte i suiten på slottets øverste etage.

7. Parco Nazionale del Pollino

Vest for Roseto ligger Italiens største nationalpark og et af Europas sidste store vildmarksområder. Den Parco Nazionale del Pollino dækker ikke mindre end næsten to tusind kvadratkilometer og har bjergtoppe på over to tusind meter. Her er bemærkelsesværdigt grønt, noget man måske ikke ville forvente i det dybe syd i Italien. Ud over et smukt landskab støder man, spredt over hele området, på autentiske landsbyer og gamle slotte. Der er et enormt udvalg af ruter, og de forskellige besøgscentre har detaljerede kort, der kan hjælpe dig på vej. Betragt den rute, vi følger, blot som et eksempel.

Fra Roseta kører man via kystvejen SS106 og SP263 på under en time til den albanske landsby Civita. Albanere i Italien? Ja, her bor efterkommere af mennesker, der i det 15. århundrede flygtede fra Albanien, da osmannerne erobrede landet. Den albanske kultur er stadig meget levende den dag i dag, som det ses på facaderne på de såkaldte Kodra-huse. De ligner et ansigt og blev udødeliggjort af den albanske kunstner Ibrahim Kodra. Civita ligger højt over kløften Gole del Raganello. De majestætiske, stejle kalkstensvægge rummer en rig flora og fauna, fra ræve og mårdyr til stenørne. Lige uden for landsbyen krydses kløften af Ponte del Diavolo (Djævelens Bro). Den har fået sit navn efter legenden om, at broen blev bygget af djævelen i bytte for livet på den første sjæl, der krydsede den. Manden, der indgik pagten med djævelen, sendte ikke et menneske, men et får.

Den lille landsby Morano Calabro er en perle: Bygget op ad skråningerne af Monte Pollino har den selv form som et bjerg. Du bliver derfor nødt til at klatre en hel del, før du når udsigtspunktet Porta Ferrante. Hvis du da overhovedet kan finde det, for man farer hurtigt vild i dette labyrint af smalle gader, stejle trapper og smalle porte. Også fra det gamle normanniske slot har du en fantastisk udsigt over landsbyens røde tage og omgivelserne.

Rotonda er den vigtigste indgang til nationalparken. Lige uden for den gamle landsby ligger Ecomuseet, der byder på omfattende information om floraen og faunaen, men også om de forskellige befolkningsgrupper, der bor her. Fra Rotonda fører en smal, snoet vej gennem skovene til udsigtspunktet Belvedere del Malvento og Colle d’Impiso (1554 m). Dette er udgangspunktet for bjergvandringer til højere toppe som Monte Pollino (2248 meter) og Serra del Prete (2181 meter).

Pollino Nationalpark er et paradis for naturelskere, og her kan man også være meget aktiv. Udover vandreture og mountainbiking kan man her også dyrke hanggliding, bjergbestigning og whitewater-rafting. Fra den smukke landsby Viggianello arrangeres der såkaldte »aquatrekking-ture«. Det er en vandretur, hvor man skiftevis klatrer op ad floder eller bække mod strømmen og vader gennem vandet, mens man vandrer ad stierne.

Omgivelserne omkring landsbyen Mormanno er også smukke, og man forventer egentlig ikke, at Autostrada del Mediterraneo (A2 mod Reggio Calabria) løber lige forbi. Men sådan er det, og ad den vej kan man hurtigt komme videre til det næste rejsemål.

8. Cosenza

Når man kører ind fra A2, virker Cosenza som en moderne by, der ikke er et besøg værd. Men vent, til man når centro storico, der ligger på en bakke ved sammenløbet af to små floder, Busento og Crati. Med lidt held kan man parkere lige efter broen over Busento, ellers kan man stille lejebilen på den store parkeringsplads langs Crati lidt længere fremme. Den engelske forfatter George Gissing fandt ordet »malerisk« utilstrækkeligt til at beskrive byen. I begyndelsen af forrige århundrede skrev han: »Med hvert skridt, fra begyndelsen af hovedgaden ved foden af bakken til det strenge middelalderlige slot, der kroner toppen, undrer og beundrer man sig.« Mærkeligt nok er den ældste del af byen (endnu) ikke Zona á Trafico Limitato (ZTL), men området omkring den vigtigste butiksgade i den nyere del er det. Den butiksgade er fyldt med moderne kunstværker og er derfor et friluftsmuseum.

9. Parco Nazionale della Sila

Fra Cosenza kan man køre til Lamezia Terme på en time via A2, men så går man glip af den smukke Parco Nazionale della Sila, der ligger øst for motorvejen. Ligesom i Pollino kører der ingen eller næsten ingen offentlig transport gennem parken, og derfor er en lejebil ideel. Navnet stammer fra det latinske ord »Silva«, der betyder »skov«. Området er da også tæt bevokset med skov og er kendt for de enorme træer, der er over 300 år gamle, i Riserva Giganti ved Camigliatello Silano. Om vinteren er denne lille by et skisportssted. Også de tre kunstige søer i parken er populære: tæt på besøgscentret i Cupone ligger Lago Cecita, ved Lorico kan man leje kanoer for at sejle på den største sø, Lago Arvo, og den ældste kunstige sø er Lago Ampollino.

Overalt i parken finder man vejskilte, der viser vej til forskellige vandreruter, lige fra de helt lette til de ret udfordrende. For eksempel er turen til vandfaldet og strømfaldene ved den lille flod Crocchio meget let, men vandreturen gennem kløfterne i Valli Cupe, syd for Sersale, kræver lidt mere anstrengelse. Når du er kommet ned til bunden, kan du gå omkring 400 meter ind i kløften.

10. Lamezia Terme

De fleste kender kun Lamezia Terme fra lufthavnen, der er indgangen til strandene langs Calabriens kyst. Selvom byen ligger i smukke omgivelser, som man kun kan udforske i en lejebil, har Lamezia selv ikke så meget at byde på. Med én undtagelse: de termiske bade, der allerede siden romertiden har været kendt for deres helbredende virkning. Og et dyp i den varme kilde ved Terme di Caronte er ovenikøbet gratis! Svovlindholdet er dog højt, så man lugter af et rådnende æg efter et bad…

11. Tropea / Capo Vaticano

Kysten sydvest for Lamezia Terme, mellem Pizzo og Nicotera, kalder italienerne kærligt for »Costa degli Dei«, altså »Gudernes Kyst«. Og det forstår man, når man kører derhen: et utroligt smukt landskab, fine sandstrande og azurblåt, klart vand. Af alle badebyerne langs denne kyst er Tropea den ubestridte gudinde. Byens velbevarede historiske centrum ligger på en klippefyldt odde højt over den hvide sandstrand. Ved solnedgang skifter det klare turkisblå vand farve til intense lilla nuancer.

Tag en smuk tur i din lejebil ad kystvejen SP22 mod sydvest. I den lille by San Nicolò følger du skiltene mod Capo Vaticano. Fra dette kap på den sydvestlige spids af Promontorio di Tropea har du en betagende udsigt over havet og til vulkanøen Stromboli. På en helt klar dag kan du endda se Sicilien.

12. Le Grotte di Zungri

Knap tyve kilometer i bil øst for Tropea finder man en af Calabriens skjulte perler, hvor man føler sig hensat til en svunden tid. I Zungri trak munke sig tilbage, og der opstod en lille landsby bestående af omkring hundrede huleboliger. En lang trappe, hugget ud af natursten, fører forbi de små huse med et eller to værelser. Boligerne er udstyret med vinduer, buer, ventilationsåbninger til røg og utallige nicher, der er hugget ud i ydervæggene. Husene i »città di pietra« (stenbyen) er grupperet og forbundet via et netværk af smalle gader og trapper. Der findes også et genialt system af vandkanaler og -reservoirer. De naturlige, hvide vægge smelter sømløst sammen med omgivelserne, og udsigten til det omgivende landskab er smuk.

13. Scalea og Maratea

Hvis du efter et besøg i Tropea stadig har lyst til mere sol, hav og strand, kan du på vej tilbage til Napoli gøre et stop i Scalea Marina eller Maratea. Scalea har en enorm lang og bred sandstrand, og langs stranden ligger der et stort antal hoteller, restauranter og andre virksomheder, der udelukkende er rettet mod turisme. Om sommeren er der enormt travlt, og store dele af stranden er kun tilgængelige mod betaling. Du kan leje en kajak for at ro ud til en eller flere af de fire havgrotter i området. Scaleas centro storico ligger på en bakke og er et indviklet labyrint af trapper og smalle gader. Særligt iøjnefaldende er suppuorti, trægulve bygget over de smalle gader.

Maratea har en helt anden atmosfære end Scalea. Den lille by har stemningen af en badeby fra en svunden tid. Den har ikke én lang strand, men man kan vælge mellem flere forskellige, mindre strande. Disse bugter afgrænses på begge sider af høje klipper. Maratea er også kendt som byen med 44 kirker. De store og små kirker og kapeller i det historiske centrum er smukt oplyst om aftenen. At byen er (eller var) religiøs, understreges yderligere af den enorme Kristusstatue på toppen af Monte San Biagio. Her har man en panoramaudsigt over kysten, som er særligt smuk ved solnedgang. I sommermånederne kan man ikke parkere tæt ved statuen, men skal stille lejebilen et par hundrede meter længere nede.

14. Parco Nazionale di Cilento

Nord for Maratea kører du ad SS18 tæt langs Policastro-bugten, et af de smukkeste strækninger langs den tyrrenske kyst. Denne vej kan måle sig med den langt mere trafikerede SS168 langs Amalfikysten. Efter Policastro Bussentino kommer du ind i Parco Nazionale di Cilento. Takket være din lejebil kan du tage på smukke ture ad vejene gennem dette fredede naturområde, men du kan også ride, vandre, cykle eller tage en bådtur på Alento-reservoiret. Nogle af højdepunkterne i dette område er den smukke kløft Gole del Galore ved Felitto, vandfaldet Capelli di Venere (Englehår) lige uden for Casaletto Spartano og havgrotterne ved Capo Palinuro.

15. De græske templer i Paestum

Inden romerne erobrede det nuværende Italien, fandtes der mange græske kolonier (apoikia) langs de sydlige kyster. For omkring 2500 år siden byggede grækerne templer i en koloni, som de kaldte Poseidonia, og som romerne senere omdøbte til Paestum. De tre doriske templer der er nogle af de bedst bevarede levn fra den græske antik. Det ældste tempel var viet til Hera, hustruen til den øverste gud Zeus. Et andet tempel er viet til Athena, visdommens gudinde. Det største tempel menes at være viet til havguden Poseidon, men det er ikke helt sikkert.

I nærheden af disse templer er der fundet alle mulige genstande, som udstilles på det arkæologiske museum i Paestum. Prydstykket er Tomba del Tuffatore, en gravkammer, hvis inderside er bemalet med blandt andet et billede af en mand, der dykker ned i vandet. Det er helt særligt, at farverne i disse malerier stadig er meget klare.

16. Amalfikysten

Og så: højdepunktet på enhver rejse gennem denne del af Italien. Eller måske ikke? Ærligt talt var vi i tvivl om, hvorvidt vi skulle medtage Amalfikysten på denne roadtrip. Den 50 kilometer lange kyststrækning er utrolig smuk og står derfor på mange menneskers bucketlist. Samtidig tiltrækker denne rute efterhånden så mange turister, at man kan spørge sig selv, om det stadig er sjovt. Faktum er, at de lokale myndigheder har indført foranstaltninger for at begrænse antallet af biler.

I påskeugen, i weekenderne i juni, juli og september samt hver dag i august må der på lige dage kun køre (lej)biler med en nummerplade, der slutter på et lige tal. På ulige dage må biler med nummerplader, der slutter på et ulige tal, køre på vejen. Denne begrænsning gælder fra kl. 10.00 til 18.00 på SS163 mellem Positano og Vietri sul Mare. På vejen mellem Sorrento og Vico Equense (SS145) gælder disse regler endda fra kl. 08.00 til 19.00.

Vær opmærksom på, at – især i sommermånederne – alle kæmper om en plads på den smalle og snoede vej: biler, scootere, store linjebusser, cykler og også fodgængere. Alt dette gør ruten udfordrende, stressende og udmattende. Som bilist skal du være konstant opmærksom. Desuden er det i myldretiden svært at finde en parkeringsplads til din lejebil.

Ruten tiltrækker mange turister, fordi den fører gennem et imponerende landskab. Men under denne roadtrip gennem det sydlige Italien har du allerede set rigtig mange smukke steder. Man kan spørge sig selv, om man vil tilføje endnu en smuk, men også stressende rute til turen. Hvis du alligevel gerne vil se Amalfikysten, anbefaler vi, at du kører ruten i april eller maj, når der endnu ikke er så travlt.

Hvorfor leje en bil i Napoli

Med undtagelse af den travle Amalfikyst er en lejebil nødvendig, hvis man vil udforske det sydlige Italien. Der er ganske vist et godt tognet, men togene kører kun til de vigtigste byer. Og det er jo netop det sjove ved at kunne bestemme helt selv, hvor man vil køre hen. Lej derfor en bil, for i det sydlige Italien findes der utallige rolige landeveje, hvor man kan køre i ro og mag. Selv på bjergvejene er der som regel kun lidt trafik, så man behøver ikke at føle sig presset.