Lanzarote er den nordøstligste af De Kanariske Øer og ligger tæt på det afrikanske fastland. Afstanden til Marokko er kun 130 kilometer, mens moderlandet Spanien ligger mere end tusind kilometer væk. Alle øerne i øgruppen er af vulkansk oprindelse, men på Lanzarote er det særligt tydeligt, da vulkanerne her pludselig blev aktive igen for blot tre hundrede år siden. Det er takket være dette, at naturreservatet Timanfaya eksisterer. Den sorte farve på nogle af strandene skyldes også vulkansk aktivitet, men derudover har Lanzarote smukke, gyldengule sandstrande.
Øens kultur er blevet bevaret takket være indsatsen fra én mand, César Manrique, en kunstner, der var bekymret over fremkomsten af masseturisme. Takket være ham er der indført et forbud mod højhusbyggeri, og en stor del af øen er udpeget som beskyttet naturområde. Derfor kan man stadig finde mange autentiske oplevelser på Lanzarote uden for turistcentrene. Spis i en »sociedad« i en lille landsby for bogstaveligt talt at smage på øens essens. Hvordan kommer man derhen? Ved at leje en bil på Lanzarote! Sæt dig ind i en lejebil og udforsk denne fantastiske ø.
Nedenfor beskriver vi en rundtur med lejebil fra Lanzarotes lufthavn, men du kan også leje en bil andre steder langs ruten, f.eks. i turistcentrene Costa Teguise, Playa Blanca og Puerto del Carmen. Øen er ikke stor, så du kan nemt opdage Lanzarotes seværdigheder på dagsture fra et fast udgangspunkt.
Fra lufthavnen er der mindre end ti minutters kørsel til hovedstaden Arrecife. Du kan parkere din lejebil gratis på en stor parkeringsplads lige ved siden af tilkørselsvejen. Kør derfor næsten hele vejen rundt i den store rundkørsel mod Avenida Fred Olsen. Betalt parkering findes lidt længere fremme i parkeringshuset ved Gran Hotel, som blev færdigbygget, før forbuddet mod højhusbyggeri trådte i kraft. Det er dermed den eneste høje bygning på Lanzarote. Selvom César Manrique afskydte den, har man fra restauranten på øverste etage en smuk udsigt over stranden i Arrecife.
Ironisk nok ligger der lige overfor Gran Hotel en lille ø, der er anlagt af netop César Manrique: Islote de Fermina. Den var i årevis forsømt, men blev genåbnet efter en renovering i 2023. Selvom der er en lille swimmingpool, må man ikke svømme i den. Der er dog en restaurant, hvorfra man har en smuk udsigt over havet og stranden. En træbro fører ud til den lille ø, der er tænkt som en fredfyldt oase.
To stenbroer fører ud til en anden lille ø, hvor Castillo de San Gabriel ligger. Den ældste forbindelse, med en lille klapbro, er Puente de las bolas. Det historiske museum i slottet giver et godt overblik over Lanzarotes historie, da øen ofte var mål for pirater, men også for skibe fra Holland, England og Frankrig på vej til deres respektive kolonier. I det nyere fort, Castillo de San José, er der indrettet et museum for moderne kunst.
Hvis du vil have et autentisk måltid, skal du i Arrecife tage til Cofradía de Pescadores ved havnen. En cofradía findes i alle havne på De Kanariske Øer og var oprindeligt fiskernes forsamlingshus. I dag kan du også komme der som turist, og maden er fantastisk.
Lige uden for Arrecife, i den lille by Tahiche, kan man stifte bekendtskab med César Manriques idéer og værker. Denne maler, billedhugger og arkitekt har sat et markant præg på sin elskede fødeø. Han havde en klar vision for Lanzarotes udvikling, hvor landskabet – formet af vulkanudbrud og unikke geologiske træk – skulle bevares som en vigtig del af øens identitet. Denne filosofi dannede grundlaget for hans arbejde, hvor han på innovative måder kombinerede kunst, arkitektur og natur.
Således er store hule rum i lavaen en integreret del af det hus, han byggede i Tahiche. Resultatet er et arkitektonisk juvel, der trods sin størrelse føles meget hyggeligt og intimt. Selve bygningen er et besøg værd, men rummer desuden en imponerende samling af samtidskunst, herunder værker af Manrique selv samt af Pablo Picasso og Joan Miró. De forskellige rum er forbundet med hinanden via små trapper og gange. Manrique har malet muren omkring den indre gårdhave i sin karakteristiske stil, og den blå swimmingpool i et snehvidt miljø er også et kendetegn ved hans værker. Uanset om du er kunstelsker eller blot har lyst til at opleve noget anderledes, har dette sted en fantastisk atmosfære.
Hvis du vil se de særlige klipper, skal du mellem Tahiche og Guatiza køre af hovedvejen LZ-1. Tag afkørslen mod Costa Teguise, og når du kommer ned ad afkørslen, skal du ikke køre mod badebyen, men dreje til venstre. Kør lige ud i den anden rundkørsel, drej straks derefter til højre og fortsæt ad via de servicio. Bemærk: Dette er en del af en cykelrute på Lanzarote, så vær opmærksom på cyklister og kør ikke for hurtigt. Næsten halvanden kilometer længere fremme er der en afkørsel til venstre (LZ-404). Efter nogle hundrede meter ser du nogle helt særlige formationer. Det ser ud, som om Manrique også har haft en finger med i spillet her, men nej, dette er virkelig naturens værk. Det er mystiske sorte klipper med mørke hulrum. Der er rigeligt med parkeringspladser, men kør din lejebil forsigtigt ud af vejen, da der er en vis højdeforskel.
Kaktus er allestedsnærværende på Lanzarote, men hvis du vil beundre de stikkende planter i al deres pragt, anbefaler vi dig Jardín de Cactus. Også dette særprægede sted, på nordsiden af Guatiza, er skabt af César Manrique. Han forvandlede en gammel stenbrud til en smuk have med over tusind kaktusarter fra hele verden. Her kan du se de stikkende skønheder i alle størrelser og former med vulkansk klippe som baggrund. Du er omgivet af livlige farver og fascinerende former, der står i slående kontrast til det tørre terræn. Damme og bække med vandfugle, små broer, kunstneriske skulpturer og en restaureret vindmølle indrammer dette usædvanligt smukke sted. Kaktushaven er et perfekt eksempel på, hvordan Manrique forvandlede hverdagslige rum til tiltalende kunstværker.
Lidt øst for Guatiza ligger vulkanen Montaña las Pinedas. Den nordlige skråning har relativt lette vandrestier op til toppen i 220 meters højde. Her har man en smuk udsigt over kaktusfigenplantagerne, hvor vindmøllen fra Kaktushaven rager frem mellem dem.
Kører man nordpå fra Guatiza, kommer man forbi badebyen Arrieta. Lidt længere fremme ligger den rolige og hyggelige fiskerby Punta Mujeres. Da der ikke er brede sandstrande i umiddelbar nærhed, er stedet stort set ikke udviklet til turister, bortset fra nogle få villaer ved havet. Man kan dog godt svømme her, men så i naturlige bassiner, som for øvrigt delvist er skabt kunstigt ved at opføre en dæmning af kampesten. Ved de oprindelige Piscinas Naturales finder man også landsbyens mest fotograferede hus, Casa Carmelina. Hvis der ikke er flere ledige parkeringspladser her, kan man gratis parkere lejebilen på en grusplads langs Calle los Molinos. Andre naturlige svømmebassiner er Las Rosas og Las Nieves.
Jameos del Agua er en del af en seks kilometer lang lavatunnel, der opstod for omkring fire tusind år siden, da bjerget Montaña La Corona gik i udbrud. Disse tunneler opstod, fordi smeltet lava fortsatte med at strømme, mens overfladen hærdede. Det kanariske ord »jameo« henviser til de store åbninger, der opstod, da dele af tunnelloftet styrtede sammen. Det er disse udendørs grotter, som César Manrique i 1960'erne brugte til at skabe en farverig attraktion.
Som navnet antyder, er Jameos del Aqua delvist oversvømmet. Den første grotte – Jameo Chico – er ombygget til en bar/restaurant med udsigt over en lagune med ekstremt klart saltvand. Her lever en lille hvid krabbe, der er blind og kun findes på Lanzarote. I Jameo Grande ser man Manriques kendetegn: en klarblå swimmingpool, hvor man ikke må svømme, omgivet af blændende hvidt og det grønne fra tropiske planter. I den sidste del af den vulkanske tunnel ligger et auditorium, hvor der jævnligt afholdes koncerter. Akustikken i denne underjordiske koncertsal er usædvanlig ren. Derudover er der et museum, der giver indsigt i De Kanariske Øers vulkanske oprindelse.
På den anden side af hovedvejen ved Jameos del Aqua finder man huler, der er en del af det samme underjordiske system: Cueva de los Verdes. Lanzarote blev i gamle dage ofte angrebet af pirater, og den lokale befolkning søgte da tilflugt i disse huler. Der er endda et kammer i tunnelen, som man ved netop ofte blev brugt som skjulested. Du skal på forhånd booke en tid online til rundvisningen, hvor du går ad snoede stier, skråninger og trapper langs den samme rute, hvor smeltet lava engang strømmede. Du skal være rimelig adræt på dette ru underlag, da nogle gennemgange er meget smalle, og du skal bukke dig flere gange. Allerede i 1960’erne blev der installeret et fantastisk belysningssystem, der fremhæver de fortryllende klippeformationer utroligt godt. Mens man går ad stien, bliver man fascineret af de livlige farver, det magiske spil mellem lys og skygge og de optiske illusioner, der opstår som følge heraf.
Hovedvejen LZ-1 ender ved Órzola på nordkysten. Kør fra denne lille by ad de smukke, snoede veje LZ-204 og LZ-201 til Yé. På den sidste vej ser du på venstre side krateret fra Coronavulkanen. Parker din lejebil ved den lille kirke langs hovedvejen og gå cirka 150 meter videre til starten af stien op til vulkanen. I starten går du over fladt land forbi vinmarker, men længere fremme bliver det naturligvis lidt stejlere. Alligevel er det ikke en vanskelig vandretur; du er ved kraterkanten på 30 til 40 minutter. Det er en helt særlig oplevelse at kigge dybt ned i krateret på den ene side og på den anden side have en vid udsigt over den nordlige del af Lanzarote og havet. Der er kun få mennesker, der går herop, så der er aldrig travlt.
Meget mere overfyldt er det udsigtspunkt ved nordkysten, som mange mener, man skal have set: Mirador del Río. Ikke nok med at der er meget travlt der, man skal også betale for at komme ind. Efter vores mening er den bedste løsning efter din vulkanvandring blot at køre forbi dette udsigtspunkt og derfra tage kystvejen mod syd. Så kan du nyde den samme udsigt helt gratis.
Haría er en charmerende lille landsby i den nordlige del af Lanzarote. Slentre gennem de smalle gader og nyd en bid mad eller en drink i en af de små restauranter omkring Plaza León y Castillo, hvor gamle træer sørger for den nødvendige skygge. Jo tættere du kommer på Haría, jo flere palmer ser du. Byen ligger nemlig i den frugtbare »dal med de tusind palmer«. Især om foråret udgør Haría og omegnen en grøn oase midt i den sorte lava.
Også her svæver César Manriques ånd, for han boede her indtil sin død, og hans grav findes på den kommunale kirkegård. Hans bolig er et museum, men det er helt anderledes end fundationen i Tahiche. Det er, som om kunstneren blot er gået ud et øjeblik og kan vende tilbage når som helst, for alt er bevaret i sin oprindelige tilstand.
Syd for Haría snor den smukke, svingede vej LZ-10 sig op mod Teguise. I et af hårnålesvingene ligger der et særligt udsigtspunkt. Vær opmærksom, for før du ved af det, er du kørt forbi. Hvis du kommer fra Haría, ser du i svinget lige efter skiltet »km18« et hvidt hus. Der er en glasplatform, der rager ud over dalen, Mirador de Malpaso. Der er en lille parkeringsplads med plads til kun fire biler. Udsigtspunktet er åbent fra kl. 11.00 til 15.00.
Teguise er Lanzarotes tidligere hovedstad. Byen blev bygget så langt fra kysten, fordi øen ofte blev angrebet af pirater. Det er en hyggelig lille by med hvidkalkede huse, men på markedsdagen (søndag) bliver den oversvømmet af turister, der køres dertil i store busser fra feriecentrene.
Også her har den uundgåelige Manrique taget fat på en stenbrud og forvandlet den til et fascinerende museum, Lagomar. Det er et labyrint af huler, tunneler og haver. De snoede hvide mure står i kontrast til de vulkanske klipper, det frodige grønne og de blå vandpartier. Ifølge legenden var stedet engang ejet af skuespilleren Omar Sharif, men kun i én dag, fordi han tabte det i et kortspil til den mand, der netop havde solgt det til ham. Om det er sandt? Sharif havde i hvert fald et alvorligt spilleafhængighedsproblem…
Den absolut største seværdighed på Lanzarote er Parque Nacional de Timanfaya, der dækker den sydvestlige del af øen. For næsten tre hundrede år siden brød vulkanerne der pludselig ud og udspyede lava i seks år. Resultatet er et landskab med kratere og imponerende vulkanske klipper. Terrænets råhed, farvernes mangfoldighed, vulkanernes silhuetter og den forrevne kystlinje – alt dette gør Timanfaya usædvanligt smuk.
Ruta de los Volcanes er en vej på cirka fjorten kilometer gennem kerneområdet, hvor det stadig er meget varmt under overfladen. Man må ikke selv køre denne rute gennem Montañas del Fuego. Man kan parkere ved besøgscentret langs LZ-67 og derefter stige på en bus. Bemærk: Det er Lanzarotes største attraktion, og i højsæsonen er der ekstremt travlt. Det er da ikke usædvanligt, at biler på hovedvejen står i kø i en time for at komme ind i parken. Når det er sagt, er busturen den eneste måde at se de unikke steder i dette vulkanområde på, og for mange mennesker er det højdepunktet på deres besøg på Lanzarote. Du kan overveje at lade lejebilen stå og i stedet booke en udflugt til denne attraktion. Turistbusser har nemlig forrang for personbiler!
For at bestige de to andre vulkaner behøver du ikke stå i kø ved besøgscentret. Til Caldera Blanca kører du til parkeringspladsen lidt vest for Mancha Blanca. Turen går først forbi den mindre Montaña Caldereta og derefter mod krateret på Caldera Blanca, som har en diameter på hele 1200 meter. Start tidligt på denne tur for at undgå det største rykind.
Vandreturen til Caldera de los Cuervos er nemmere. For at vandre til denne vulkan kan du parkere ved siden af LZ-56, syd for Mancha Blanca. I modsætning til mange andre vulkaner på Lanzarote kan du her gå lige igennem krateret. Fra kraterkanten er der en let skrånende sti til den anden side.
I den sydvestlige del af Timanfaya-parken kan du køre en trekantet rute i din lejebil. Lidt uden for Yaiza skal du tage LZ-704 og derefter LZ-703 langs kysten. Fra toppen af El Nesto har du en smuk udsigt over vulkanlandskabet. Lidt længere fremme kommer du forbi Montaña El Golfo og den tilhørende strand med sort vulkansk sand. Den kan du dog kun beundre ovenfra, da stien ned er ustabil. Fra udsigtspunktet Charco de Los Clicos kan du se en sort lavastrand med en grøn lagune, Lago Verde, bagved. Længere mod syd er bølgerne, der slår mod den klippefyldte kyst ved Los Hervideros, et besøg værd. Bemærk: Vejen LZ-703 mellem Los Hervideros og La Hoya blev lukket i 2021 på grund af ustabilitet. Ifølge planerne skulle reparationerne være afsluttet i 2025, men tjek på stedet, om vejen er åben igen. Hvis ikke, er der ingen anden mulighed end at tage samme rute tilbage til Yaiza.
Fra Yaiza er der nem adgang til nogle af de smukkeste strande langs Lanzarotes kyst, men tag først et smut forbi vinområdet La Geria. Druedyrkningen på øen foregår på en måde, man ikke ser andre steder. Vinrankerne står i en fordybning fyldt med små lavasten, der er gode til at holde på fugt. Den nordlige side af fordybningen har en lille mur af større sten, der beskytter planterne mod passatvindene.
Hovedvejen LZ-30 løber tværs gennem dette vinområde, og du kan besøge forskellige bodegaer. Vinene eksporteres stort set ikke, da den lokale befolkning drikker næsten hele produktionen. Man finder derfor næsten aldrig vine fra Lanzarote uden for selve øen. En enestående mulighed for at smage dem på stedet! Ud over vine sælger nogle bodegaer andre lokale produkter, såsom gedeost.
Hvis du holder ferie på Lanzarote, har du et stort udvalg af strande. Fra gyldne sandstrande til kyststrækninger af sort lava og små bugter med småsten. Strandene ved de store turistbyer er naturligvis ret travle, men hvis du har lejet en bil, kan du nemt køre ud til mere rolige strande. Her har vi samlet nogle af de bedste strande på Lanzarote til dig.
Playa de Papagayo (plus små bugter i nærheden)
Fra den store rundkørsel nord for Castillo del Aguila fører en seks kilometer lang grusvej til parkeringspladsen ved Playa de Papagayo. Det er faktisk adgangsvejen til i alt seks strande i naturreservatet Los Ajaches. Papagayo er den mest besøgte strand og om sommeren endda meget travl, men der er andre bugter i nærheden. Jo længere til højre (set fra vejens ende), altså jo længere mod nord, jo mere fredeligt bliver det.
Caletón Blanco
På den anden side af Lanzarote, ved Órzola på nordkysten, finder du Caletón Blanco, en strand med fint sand og lavaklipper. Nogle af disse blokke er placeret i en halvcirkel (ligesom i vinområdet La Geria) for at beskytte dig mod vinden. Uanset hvor smuk stranden er, har nordkysten den ulempe, at det ofte blæser kraftigt. Til gengæld kan du nyde de høje, brændende bølger.
Caleta de Famara
Nu vi taler om bølger. Er du surfer? Så er Famara-stranden på nordvestkysten det rette sted for dig. I landsbyen findes der surfbutikker og -skoler, så det er ingen problem at leje udstyr eller booke surfundervisning. Du kan køre helt tæt på stranden i din lejebil. Omgivelserne med de stejle, sorte klipper er også smukke. Udsigtspunkterne på klipperne er let tilgængelige fra panoramavejen LZ-10 (se ovenfor).
Playa del Risco
Dette er uden tvivl den sværest tilgængelige strand på Lanzarote, og derfor er den ofte næsten øde. Stien starter ved LZ-202, hvor du kører ad en lille grusvej til en parkeringsplads. Efterlad intet af værdi i din lejebil! Den grusbelagte sti fører til et udsigtspunkt, hvor du har en smuk udsigt over den lille ø La Graciosa. Fra dette punkt er stien uasfalteret og snor sig stejlt nedad. Hvis du ikke er i særlig god form, vil du sandsynligvis få det svært på denne vandretur, men du bliver belønnet med det blødeste sand og den smukkeste udsigt.
La Graciosa
Den lille ø, som vi allerede har nævnt ovenfor, kan man ikke nå med en lejebil, men hvis man er på udkig efter smukke strande, er den bestemt et besøg værd. Færger til La Graciosa afgår fra Órzola, og der er også dagsture med båd, der lægger til ved en strand som Playa Francesca. Den smukke Playa de las Conchas er mere fredelig. På øens nordkyst kan man se fantasifulde formationer af basaltblokke, herunder naturlige broer: Los Arcos de los Caletones.
Lanzarote har behageligt vejr året rundt. For nogle er sommermånederne for varme, men takket være vinden føles det næsten aldrig rigtig varmt. Den samme vind sørger for, at den nordlige del af øen generelt er lidt køligere, og at der falder lidt mere regn end i syd. Det mærkes især om vinteren, hvor det i syd kan være fem grader varmere end i nord. Det bliver aldrig rigtig koldt, og vintermånederne er derfor et godt tidspunkt, hvis man vil opleve Lanzarote uden store skarer af turister. Dog kan nogle hoteller og restauranter være lukket på denne tid af året.
Det er meget nemt at køre bil på Lanzarote. De fleste veje er i god stand, og skiltningen er god. Den største fare på denne smukke ø er, at man bliver distraheret af det imponerende landskab med størknet lava og vulkaner. Man får hurtigt lyst til at køre langsomt, men det irriterer de lokale bilister, der er på vej til arbejde. Desuden er Lanzarote en populær cykelø. Det er ikke kun turister, der nyder Lanzarote på to hjul, men også den lokale befolkning (især i weekenden). Giv cyklister god plads, når du overhaler dem. Vær også opmærksom på, at cyklister kan nå høje hastigheder ned ad bakke.
Fra Playa Blanca er der kun en kort sejltur til Corralejo på Fuerteventura. Er det en fristende idé at tage overfarten med din lejebil? Desværre tillader de fleste udlejningsfirmaer ikke, at du tager deres bil med på færgen, og hvis de gør det, kræver de som regel, at du afleverer lejebilen igen på Lanzarote. Hvis du vil kombinere Lanzarote med Fuerteventura, er det langt bedre at leje en bil på hver af øerne. For glem ikke, at en færgeoverfart som fodgænger er betydeligt billigere end hvis du tager en bil med.
Hvilken forsikring bør jeg vælge, og er det med depositum? Læs vores artikler, der giver dig praktiske oplysninger og tip, som sikrer, at du vælger den udlejningsbil, som passer bedst til dig.