De 14 smukkeste rejsemål fra Ljubljana

Sloveniens hovedstad er ikke stor (ca. 300.000 indbyggere), men kan måle sig med langt større byer, når det gælder livlighed og hygge. Der er kun én ulempe ved Ljubljana: man brækker næsten tungen, når man udtaler navnet. Navnet stammer fra det slovenske ord »ljub«, der betyder »at elske«. Ljubljana betyder altså »et elsket sted«. Og det passer perfekt på denne by, der ligger smukt ved floden Ljubljanica. Byens centrum er en dejlig blanding af barokke, jugendstil- og art deco-bygninger. Mellem floden og bakken, hvorpå der troner et slot fra det 15. århundrede, løber gaden Stari trg med historiske huse og butikker.

I Ljubljanas rige kulturarv spiller drager en hovedrolle. Ifølge overleveringen grundlagde den græske helt Jason en bosættelse på dette sted, efter at han sammen med sine argonauter havde besejret en drage. Det er dog langt mere sandsynligt, at dragerne har forbindelse til legenden om Sankt Georg og dragen. Uanset hvad støder man på det mytiske udyr overalt. Dette ikoniske væsen pryder således byens våbenskjold, og på den berømte Dragebro er der ikke mindre end fire drager, der bevogter overgangen over floden.

Du bør helt sikkert afsætte et par dage til byens unikke charme, men derefter er det tid til at tage ud på tur i en lejebil. Ljubljana er ganske vist Sloveniens hovedstad, men landets sjæl finder du uden for byen, i landsbyerne og de små byer på landet. Der finder du de slovenske traditioner og folkemusik: fra traditionel musik og dans til kulinariske højdepunkter og festivaler, der har rødder langt tilbage i historien. Nedenfor beskriver vi en rundrejse gennem Slovenien, men da Ljubljana ligger i landets geografiske centrum, kan du også nemt nå de smukkeste seværdigheder på dagsture fra hovedstaden.

1. Novo Mesto

Sloveniens sjæl finder du især i den østlige del af landet. For at stifte bekendtskab med de venlige, gæstfrie slovener kører du med din lejebil fra Ljubljana først omkring 70 kilometer mod sydøst. Så kommer du til Novo Mesto, det kulturelle hjerte i regionen Dolenjska. Byens centrum ligger på en klippe, som floden Krka strømmer omkring. Allerede i den sene bronzealder var dette sted beboet, og der er derfor fundet mange levn fra denne periode i og omkring Novo Mesto, herunder såkaldte situlaer (bronze-spande og -krukker). Højdepunkterne blandt disse arkæologiske fund er udstillet på Dolenjski-museet, hvor der også er udstillinger, der er viet til regionens nyere historie.

Fra Novo Mesto kan man følge forskellige vandreruter, blandt andet langs floden Krka, gennem landsbyer, ad landlige stier og forbi talrige bakker fyldt med vinmarker. Cirka et kvarter i bil nordøst for byen ligger Sloveniens eneste vandborg på en lille ø i floden, Grad Otočec. Borgen fra det 13. århundrede er i dag et luksushotel, der også huser en af landets mest anerkendte restauranter. Der er to træbroer, der forbinder den lille ø med fastlandet, og man kan blot køre derover i sin lejebil.

2. Bela Krajina

Kør i din lejebil fra Novo Mesto mod syd, og du kommer til Bela Krajina (Det Hvide Landskab), hvilket henviser til de mange birketræer, der vokser der. Det er en af landets kulturelt mest karakteristiske regioner og for slovenerne selv et yndet rejsemål til en weekendtur. Det skyldes især floden Kolpa, der har relativt varmt vand, hvor det er dejligt at svømme. Floden udgør grænsen til Kroatien, og man kan altså svømme over grænsen! Man kan også flyde på traktordæk, sejle i kajak, kano eller rafte. Det sidste vil dog ikke være spændende nok for erfarne raftingentusiaster, da floden her ikke er særlig vild.

Halvvejs mellem byerne Semič og Gradac finder man kilden til en anden flod, Krupa (izvir reke Krupe). Det er et fortryllende sted, hvor flere kilder sprudler frem ved en tredive meter høj klippevæg. Det er et fremragende sted til en picnic ved bredden af den smaragdgrønne kilde-sø. Du kan se strømhvirvlerne i søen rigtig godt fra hængebroen ovenover.

Om sommeren afholdes der forskellige festivaler flere steder i denne region, herunder Sloveniens ældste folkefest, Jurjevanje, i byen Črnomelj. Den varer fem dage og finder sted i juni.

3. Urskoven Rajhenav

Slovenien er et meget grønt land, hvor mere end halvdelen af arealet er dækket af skove. Her finder man også nogle af Europas ældste urskove, såsom Rajhenav-skoven på et karstplateau øst for byen Kočevje. I mere end et århundrede har skoven med fyrretræer og bøgetræer – herunder nogle enormt høje graner – været fuldstændig uforstyrret, så naturen har kunnet følge sin egen kurs. Her lever blandt andet bjørne, ulve og losser. For at beskytte den er urskoven selv ikke tilgængelig, men der er en lang vandrerute gennem skovene omkring den på i alt 60 kilometer. For at få de bedste oplevelser er det bedst at booke en guide: Der er forskellige guidede vandreture, hvor du lærer meget om dette skovområdes unikke egenskaber. Og du kan endda følge i sporene efter vilde, brune bjørne!

Fra Kočevje er der desuden anlagt ruter til mountainbikes, og du kan svømme i den lille sø Rudniško jezero, en gammel kulmine, der er fyldt med vand.

4. Huler (Postojna og/eller Škocjan)

Også under jorden har Slovenien meget at byde på; der findes tusindvis af huler over hele landet. De mest kendte er hulerne ved Škocjan og ved Postojna. De fleste besøgende i Slovenien tager ikke til begge, men vælger et af de to hulesystemer. Škocjan er mere vild og kræver lidt mere anstrengelse: man skal bestige ret stejle trapper. I Postojna-grotterne kører et lille tog dig dybt ind i drypstensgrotten, så du på en meget afslappet måde kan nyde de bizarre formationer af stalagmitter og stalaktitter i forskellige farver, de enormt høje haller og de underjordiske søer. Det gør Postojna til et af de mest besøgte grottesystemer i verden, mens Škocjan er mere fredeligt. Uanset hvilken grotte du vælger, anbefaler vi, at du køber billetter online på forhånd.

5. Predjama-slottet

Et besøg i Postojna kan nemt kombineres med en rundvisning på Predjama-slottet, der ligger kun ni kilometer derfra. Det ligger skjult i indgangen til en stor grotte, halvvejs op ad en høj klippe, og var derfor en uindtagelig fæstning. Det er verdens største grotteslot og var i det 15. århundrede hjemsted for røverhøvding Erazem. Bag den middelalderlige borg findes et netværk af hemmelige tunneler, hvorfra han drog ud på sine plyndringstogter. I grotten under slottet lever en koloni af flagermus.

6. Adriaterhavskysten

Slovenien har kun en kort kyststrækning (i alt omkring 45 kilometer), men sikke nogle smukke byer der ligger ved Adriaterhavet! Først og fremmest den lille, men fantastiske perle Piran. På trods af sin beskedne størrelse har byen nok at byde på til at holde dig beskæftiget en hel dag. Tartinijev Trg kaldes således for det smukkeste torv i hele Slovenien. Selve torvet og de omkringliggende gader vrimler med restauranter, barer, kaffebarer og udendørs serveringssteder. Tag en tur langs Pirans bymure, hvor de ældste dele stammer fra det 7. århundrede. Fra murene kan man tydeligt se byens trekantede form. Også klokketårnet (en replika af Campanile i Venedig) ved Duomo di San Giorgio ved havnefronten byder på en smuk udsigt over Piran og havet. Parker din lejebil i et af parkeringshusene omkring den gamle bykerne. Priserne er i den dyre ende, men der er ikke noget andet valg. Parkering i den gamle bydel er forbeholdt beboere og leverandører. Tro ikke, at du kan parkere din lejebil der, for så risikerer du en bøde.

Tæt på Piran ligger en moderne badeby med det poetiske navn Portorož (Rosenhavnen). I århundreder har de termiske bade tiltrukket besøgende. Mod slutningen af det 19. århundrede blev de helbredende egenskaber ved de lokale mudder- og saltvandsbade alment kendt. Du kan slappe af i et af kurbadene. Derudover kan man tage på smukke vandreture omkring Piran, for eksempel langs klipperne ved kysten i naturparken Strunjan. Området ved Strunjan Beach kan være meget travlt, men jo længere man følger kyststien, jo mere fredeligt (og smukkere) bliver det. Andre historiske byer ved den slovenske kyst er Izola og Koper.

7. Vipava-dalen

Kører man nordpå fra Piran gennem det vestlige Slovenien, kommer man gennem Vipava-dalen. Her hersker der et mildt mikroklima, hvilket gør dalen til Sloveniens frugtkammer. Der dyrkes hovedsageligt ferskner, abrikoser og figner. Og ikke at forglemme druer, for dalen er også kendt for de kvalitetsvine, der kommer derfra. Vipava-dalen er ideel til at kombinere udendørsaktiviteter – vandreture, cykling, klatring eller paragliding – med nydelsen af lækker mad og drikke. Der mangler heller ikke gamle byer her, for eksempel Vipavski Križ, der kun består af nogle få huse, men er omgivet af solide, middelalderlige mure. Det romerske fort Castra i Ajdovščina er også et besøg værd.

Indgangen til Vipava-dalen er Nova Gorica. Lidt nord for byen kan du med din lejebil køre over broen over Soča-floden. Her har du en fantastisk udsigt til en gammel stenbuet bro ved siden af, som stadig er i brug af de slovenske jernbaner. I sommermånederne kører der et damptog over denne bro i weekenderne.

8. Tolmin-kløften

Kør videre op ad Soča-floden, så kommer du til den lille by Tolmin, der især er kendt for kløften med samme navn. Det er ikke en særlig lang kløft, men til gengæld en af de smukkeste i Slovenien. Mellem de høje klippevægge i Tolmin-kløften løber en vandrerute, som du følger i én retning via små trapper, broer og korte tunneler. Undervejs kan du nyde flodens vilde, blå vand mellem forrevne, grønne, mosbevoksede og skovklædte klipper samt særlige naturfænomener. Der er for eksempel en stor klippeblok, der engang faldt ned og nu sidder fast mellem to klippevægge. Den ligner lidt et bjørnehoved og kaldes derfor Bear’s Head (Medvedova glava). Ved enden af den eventyrlige kløft klatrer man op ad trapper og går over Djævelens Bro, der ligger 60 meter over floden. Derefter går man ad den offentlige vej tilbage til parkeringspladsen.

På vestsiden og nordsiden af Tolmin kan du parkere din lejebil gratis på P3 og P2. Om sommeren kører en shuttlebus dig til indgangen til kløften. Uden for højsæsonen er der 15 minutters gang fra P2. Tæt på indgangen er der også en parkeringsplads (P1), men den er betalingsplads. Tolmin-kløften ligger i den sydlige del af en nationalpark omkring bjerget Triglav, men kør efter dit besøg i kløften først til Sloveniens paradis:

9. Vinregionen Brda

Kører man vestpå fra Tolmin ad G102, kommer man til vinregionen Brda. Det idylliske bakkelandskab minder lidt om Toscana, og ligesom i den italienske region ser man her vinmarker så langt øjet rækker, afbrudt af små kirkebyer. Du kan selvfølgelig besøge en af vingårdene for at lære alt om Brdas særlige vine og smage på dem. Vil du kombinere en lækker vin med et måltid, der er til at slikke fingrene af? Så skal du tage til Kobarid. Den beskedne by står højt på det kulinariske landkort, og her finder du blandt andet en restaurant med tre Michelin-stjerner.

Faktisk bør du en dag lade lejebilen stå, for dette vinområde indbyder til at blive udforsket på (elektrisk) cykel. For eksempel med udgangspunkt i den charmerende by Šmartno, der ligger i hjertet af vinområdet. Man kan stadig tydeligt se, at denne lille by på en bakke engang var en fæstning. Se bare på kirkens klokketårn – det fungerede i den sene middelalder som et udkigstårn.

I den nordlige del af Brda kan naturelskere få deres lyst stillet. Her finder man en kløft, der er udskåret af bækken Kožbanjček, med strømfald, vandfald, vandhuller og en naturlig bro (naravni most) ved navn Krčnik. Lidt nord for landsbyen Hruševlje er denne destination tydeligt skiltet. Vejen ned til flodlejet er dog ret smal.

10. Soča-floden: smuk og eventyrlig!

Jo længere nordpå du kører, jo smukkere bliver floden og omgivelserne. Soča-dalen er det vigtigste udendørs rejsemål i Slovenien. Du kan dyrke forskellige vandsportsgrene på den smaragdgrønne flod, såsom rafting, kajakroning, kanosejlads, paddleboarding og selvfølgelig svømning og fiskeri. En opdagelsesrejse gennem en af de mange huler og kløfter (canyoning) er også blandt mulighederne. Derudover er der svævebaner over dalen, og man kan paraglide. Der er også utallige cykel- og vandreruter langs Soča-flodens bredder. Nogle af disse ruter fører forbi de tavse vidner fra Første Verdenskrig (skyttegrave, stillinger og bunkere), da floden udgjorde en frontlinje.

Bovec er et godt udgangspunkt for mange af disse aktiviteter. Byen ligger ganske vist ikke lige ved floden, men der er mange udbydere af vandaktiviteter. Det gælder for øvrigt for mange steder langs Soča-flodens øvre løb. Vær dog opmærksom på, at vandstanden skal være relativt høj for at få en lidt spændende raftingtur. Den største chance for det er om foråret. Til et flot canyoning-eventyr må vandstanden derimod ikke være for høj, og derfor er sommeren og efteråret bedre egnet.

I Bovec finder du et af Europas største zipline-parker. Via ti svævebaner, med en samlet længde på godt tre kilometer, svæver du over en dal mellem to bjerge, der er over 2000 meter høje, Rombon og Kanin.

11. Sloveniens højeste vej: Mangart-passet

Soča-flodens udspring ligger i de Juliske Alper, den nordlige del af Slovenien, der grænser op til Italien og Østrig. Det vil ikke overraske dig, at du netop der finder landets højstbeliggende vej, på godt 2.000 meter over havets overflade. Du kan nå Mangart-passet fra Bovec, men du bliver nødt til at køre samme rute (R902) tilbage igen, da det er en blind vej. Kør fra Bovec med din lejebil ad R203 mod nord. Lige før den italienske grænse er der en afkørsel mod Mangart. To kilometer efter denne afkørsel er der bomme, hvor du skal betale en »økoafgift«. Her reguleres også antallet af biler, der må køre på vejen.

Det er en smuk rute gennem en smal dal, hvor den første del er præget af tætte skove, mens man højere oppe møder bare alpine klipper. Vejen er asfalteret hele vejen igennem, men meget smal, hvilket gør det vanskeligt at passere modkørende biler. Ud over skarpe hårnålesving fører vejen gennem tre smalle tunneler. På det højeste punkt (2055 meter) kører man en rundtur og har en fantastisk udsigt over de vilde bjerge og kløfter. Man skal selvfølgelig lige stige ud af bilen, så man langt nede i dybden kan se den blå Lago del Predil i Italien. Man kan kun køre denne tur mellem maj og november, og selv inden for denne periode kan vejen blive spærret, hvis vejrforholdene er for farlige.

12. Vandfald og Bled-søen

Afstanden fra Bovec til Bled er kun lidt over 80 kilometer, og alligevel vil turen nemt tage mere end to timer. Man kører nemlig ad en smuk, men snoet bjergvej (R206) med ikke mindre end 50 hårnålesving. Man kan altså ikke køre hurtigt, men til gengæld kan man nyde de fantastiske omgivelser. Svingene er nummererede, fra nummer 50 ved Trenta (parkeringsplads ved indgangen til Triglav-naturparken) til nummer 1 tæt på Kranjska Gora. Lidt efter dette sted kan du besøge vandfaldene i floden Martuljek. Der er to: det lave vandfald (spodnji slap) og det høje vandfald (zgornji slap). Parker din lejebil på den offentlige del af parkeringspladsen ved Triangel Hotel og gå halvanden kilometer til det lave vandfald. Det høje vandfald er langt mere imponerende, men stien derhen er sværere og kræver anstrengende klatring. Det er dog umagen værd, om ikke andet så fordi langt færre mennesker går til det andet vandfald. Meget lettere at nå er Peričnik-vandfaldet, lidt længere fremme. Følg skiltene mod Vrata-dalen fra byen Mojstrana. Efter cirka fem kilometer er der en parkeringsplads, og der er kun en kort gåtur til vandfaldet. Her kan der være ret travlt, men det er alligevel en helt særlig oplevelse, fordi man kan gå under vandfaldet. Om vinteren er vandfaldet frosset til: et spektakulært syn!

Fra Mojstrana er der kun 25 kilometer til Bled ved søen af samme navn, som er berømt for den idylliske lille kirke midt i vandet. Søen er et af Sloveniens mest populære rejsemål for både indenlandske og udenlandske turister, og hvis du er på udkig efter ro, bør du derfor nok springe den over. Der løber en seks kilometer lang vandre- og cykelrute rundt om hele søen. På den nordlige bred kan du ikke undgå at se slottet på en 130 meter høj klippe. Grad Blejski stammer fra det 11. århundrede og rummer et museum, et kapel og en stor vinkælder. Det siger sig selv, at udsigten fra brystværnet er fantastisk.

13. Vrata-dalen / Triglav Nationalpark

På vej mod Peričnik-vandfaldet kører man gennem en smuk blandet skov af bøg, gran og fyr, langs den krystalklare bæk Triglavska Bistrica. Man befinder sig da allerede i Triglav Nationalpark, opkaldt efter Sloveniens højeste punkt, bjerget Triglav (2864 m). Navnet betyder »trehovedet«, og bjerget er et nationalt symbol, der blandt andet pryder det slovenske flag.

Langs vejen gennem Vrata-dalen rejser dalens klippevægge sig hurtigt, især på højre side. Jo længere man kommer ind i dalen, desto vildere bliver venstre side med højt opstigende, forrevne klipper. Efter et stykke tid ser man en enorm mur gennem og over skoven. Det er Triglavs mægtige nordvæg. Selvom Triglav langt fra er Alpernes højeste bjerg, er det alligevel et af de mest imponerende, fordi det rager højt op over omgivelserne. For enden af den asfalterede vej ligger en stor parkeringsplads, hvor du kan stille din lejebil. Herfra går der adskillige vandreruter rundt om bjerget. For at få en endnu bedre udsigt over Triglav kan du gå fem minutter til monumentet for faldne partisaner (partizanom gornikom), der kæmpede i bjergene: en gigantisk klatrehage.

Turen til toppen af Triglav er kun for erfarne bjergbestigere med en fremragende kondition. Selvom nogle ruter i starten er forholdsvis lette, er den sidste del op til det højeste punkt særdeles krævende. Bestigningen tager mindst to dage, men hvis du vil tage det roligt, bør du afsætte tre dage til turen. Fra Vrata-dalen tager de fleste den såkaldte Tominšek-rute opad og Prag-ruten ned igen for at vende tilbage til parkeringspladsen.

Sydvest for Triglav ligger Pokljuka-platået: et dejligt landligt område med traditionelle bondelandsbyer og bjergenge, som kun besøges af få turister. Her kan man tage på smukke vandreture, men på grund af regionens afsides beliggenhed har man absolut brug for en lejebil for at udforske det skovklædte karstplatå.

14. Bohinj-søen

Hvis du ikke er til travlhed, bør du hellere lade Bled være og køre en halv time videre til Bohinj-søen. Der er betydeligt mere roligt, og det føles i hvert fald mere landligt: der er langt færre bebyggelser, og vandet er omgivet af grønne skove. Her kan du dyrke mange vandaktiviteter, såsom sejlads, kajakroning, kanosejlads, paddleboarding og svømning, men i roligt vejr kan du også paraglide fra de omkringliggende bjerge. Hvis du synes, det er lidt for eventyrligt, kan du tage en lille svævebane op ad bjerget Vogel. Om vinteren er det et skisportssted. Vest for søen kan du besøge Savica-vandfaldet. Parker din lejebil ved restauranten med samme navn. Derfra er der kun tyve minutters gang til vandfaldet.

Turen tilbage fra Bohinj til Ljubljana går hurtigst via Bled, men den snoede rute ad R403 er mere underholdende.

At køre i lejebil i Slovenien

Det slovenske motorvejsnet er relativt nyt og velholdt. Også andre hovedveje er i god stand; det er kun i enkelte afsidesliggende områder, at man støder på dårligere veje. Det er generelt nemt at køre bil i Slovenien, og det er langt mere praktisk end at stole på offentlig transport. Der er stort set ingen trafikpropper, bortset fra omkring hovedstaden. Der kan dog opstå problemer på grund af vejrforholdene, især i bjergområderne. Til det formål findes der en meget praktisk hjemmeside, hvor du kan tjekke den aktuelle situation på vejene: www.promet.si (på engelsk).

De fleste biler, man lejer i Slovenien, er allerede udstyret med en vejafgiftsvignet, som er nødvendig for at må køre på motorvejene. Tjek det for en sikkerheds skyld, når du afhenter din lejebil.

Hvorfor leje en bil i Ljubljana

Slovenien er et overvældende, malerisk og venligt land. Og selvom det er ret lille (højst ca. 120 kilometer fra nord til syd og ca. 250 kilometer fra øst til vest), udforsker man bedst Slovenien med en lejebil. På den måde får man meget mere ud af sin ferie, end hvis man rejser med offentlig transport. Med en lejebil kører du for eksempel på lidt over halvanden time fra hovedstaden til den sydøstlige del af landet, mens en langsomt kørende tog let kan tage tre timer på samme strækning.

Hertil kommer, at du i en lejebil kan stoppe, hvor du vil, undervejs – og det vil ofte ske i det utroligt grønne og mangfoldige Slovenien. Når du er på farten i en bil, kan du nemt lade dig overraske af alt det smukke, landet har at byde på. Sørg dog for at leje en bil med tilstrækkelig motorkraft, da du kommer til at køre meget i bjergene. Efterspørgslen efter lejebiler i Slovenien er stor, især i sommermånederne, men også foråret og efteråret bliver stadig mere populære. Reserver derfor din lejebil online i god tid.