I stort set alle lande i verden skal en bil være forsikret mod tredjepartsansvar, ellers må den ikke køre på vejene. Det er altså en absolut nødvendighed, men du behøver ikke bekymre dig, for når du lejer en bil via EasyTerra, er en ansvarsforsikring (Third-Party Insurance – TPI) altid inkluderet i lejeprisen.
Det kan vi være helt klare på: alle skader, du forvolder en tredjepart med den lejede bil. Det drejer sig ikke kun om personer eller biler, men også om andre genstande. Tænk for eksempel på at vælte en pæl, hvor kommunen holder dig ansvarlig.
Der er dog visse betingelser: Hvis du har forårsaget skaden med vilje, eller hvis du var påvirket af alkohol eller stoffer, dækker forsikringen ikke. Det gælder også, hvis du har overtrådt andre regler i lejeaftalen, for eksempel hvis det ikke var hovedføreren, der sad bag rattet, eller hvis du kørte den lejede bil off-road. I alle disse tilfælde skal du selv betale omkostningerne.
Disse omkostninger kan løbe højt op, især hvis du har forårsaget personskade på en anden person, som skal på hospitalet eller har behov for langvarig lægebehandling. Tab af indtægt kan også kræves dækket, ligesom eventuelle omkostninger til juridisk bistand.
Hvis der ved en kollision opstår skader på selve lejebilen, dækkes disse af skadesforsikringen. Den har du også som standard, når du lejer en bil gennem os.
Vi skrev ovenfor, at erstatningskrav kan løbe højt op, hvis du forvolder skade på tredjepart. Heldigvis er den standard ansvarsforsikring, der følger med vores udlejningsbiler, rigeligt tilstrækkelig til alle lande i Europa. Det er anderledes for eksempel i USA og Canada. Har du nogensinde lagt mærke til, at disse lande er undtaget fra rejseforsikringer, når det gælder lægeudgifter, eller at du skal betale en betydeligt højere præmie for at dække dem? Det er ikke uden grund, for netop lægehjælp er ekstremt dyr i Nordamerika.
Hvis du lejer en bil i Nord- eller Sydamerika, har den som standard en minimumsansvarsforsikring, der kan variere fra stat til stat eller land til land. Denne lovpligtige minimumsdækning kan være lav og muligvis ikke tilstrækkelig, hvis du ønsker at være godt dækket i forhold til lovpligtig ansvarsforsikring. Vi anbefaler derfor, at du nøje tjekker lejevilkårene for hvert tilbud med hensyn til den inkluderede ansvarsforsikring. Vi tilbyder blandt andet tilbud, der inkluderer den såkaldte Supplemental Liability Insurance (SLI), som øger det maksimale udbetalingsbeløb for ansvarsforsikringen betydeligt. Kør trygt rundt i Nord- og Sydamerika, når du har lejet en bil via EasyTerra!
Nej, i modsætning til kaskoforsikringen og tyveriforsikringen gælder der ingen selvrisiko for ansvarsforsikringen. Der er dog et maksimumsbeløb, som forsikringen udbetaler, hvis du forvolder skade på tredjemand. Men vær rolig, det beløb er rigeligt til at dække alle omkostninger.
Tredjepartsforsikringen til lejebiler har forskellige betegnelser i Nordamerika, og det kan være ret forvirrende. Nedenfor nævner vi de betegnelser, du kan støde på ud over »Supplemental Liability Insurance«.
LIS: Liability Insurance Supplement
EP: Extended Protection (Alamo bruger denne forkortelse, på dansk: Udvidet ansvarsbeskyttelse)
ALI: Additional Liability Insurance (AVIS bruger dette, på dansk: supplerende ansvarsforsikring)
Alle disse forsikringer dækker altså det samme: en ansvarsforsikring, der væsentligt øger det lovpligtige minimum.
Ved en kollision med en anden skal du gøre det samme, som hvis du var ude for en ulykke med din egen bil: Udfyld skadesanmeldelsen sammen med den anden part, og sørg for, at I begge har en kopi. Indrøm aldrig skyld, og underskriv heller ikke papirer med vage formuleringer. Forsikringsselskaberne afgør, hvem der har skylden, og hvem der skal betale hvad. Tag altid billeder af skaden og situationen, men sørg for at gøre det på en sikker måde.
Anmeld skaden straks til det lokale udlejningsfirma, da de nogle gange kræver, at der udfærdiges en politirapport, selv ved mindre skader. Tip: Gem udlejningsfirmaets telefonnummer i din mobiltelefon, når du afhenter lejebilen. Så behøver du ikke lede efter det i en stresset situation.
Når du lejer en bil via EasyTerra, behøver du aldrig bekymre dig om, hvorvidt den har alle de nødvendige forsikringer. Det er nemlig altid tilfældet: alle de forsikringer, du har brug for, er inkluderet. Lejebiler, som du booker via os, har en kaskoforsikring, en tyveriforsikring og en ansvarsforsikring.
Bemærk: Som nævnt ovenfor har kaskoforsikringen og tyveriforsikringen næsten altid en selvrisiko. Størrelsen herpå kan variere meget.
Vi tilbyder ikke som standard biludlejning med fravælgelse af selvrisiko og udvidet dækning. Nogle andre hjemmesider, hvor du kan sammenligne udlejningsbiler, gør det, og du har ikke noget valg. Vi mener, at du helt selv skal kunne bestemme, på hvilke betingelser du vil leje en bil. På den måde kan du bedre sammenligne priserne på udlejningsbiler og afgøre, om den forskel er værd for dig at løbe en større risiko. Valget er dit!
Det er nyttigt at vide, hvad selvrisiko hedder på engelsk. Normalt bruges udtrykket»excess«, men i USA kalder man det»deductible«. Vil du fravælge selvrisikoen? Så er en bil med Worry-Free-mærket noget for dig!
De fleste, der reserverer en lejebil via EasyTerra, gør det ved at sætte flueben i feltet »Udelukkende Worry-Free« i vores filtersystem. Så får du kun vist biler, hvor selvrisikoen på skades- og tyveriforsikringen er dækket. Det betyder, at hvis du skal betale et bestemt beløb i tilfælde af skade eller tyveri, får du det tilbage fra os. Garanteret! Desuden er de fleste Worry-Free-biler også dækket mod skader på tag, underside, ruder og dæk. Med en sådan bil må du desuden altid køre et ubegrænset antal kilometer. Med andre ord: at holde ferie uden bekymringer – det vil du da også gerne, ikke?
Vi vil dog på det kraftigste anbefale dig, at du, når du reserverer en lejebil, tænker grundigt over, hvordan du ønsker at være forsikret. Husk den beslutning godt, og vær fast besluttet på at afvise alle (ofte meget overbevisende) forsøg fra udlejerens side på at sælge ekstra tilvalg – på en venlig, men bestemt måde. Men endnu en gang: Tænk nøje over det, og vær klar over, at du med en Worry-Free-lejebil virkelig har alt på plads og dermed står endnu stærkere over for biludlejerens salgstale.
Hvilken forsikring bør jeg vælge, og er det med depositum? Læs vores artikler, der giver dig praktiske oplysninger og tip, som sikrer, at du vælger den udlejningsbil, som passer bedst til dig.