Information om Chania

Biludlejning Chania
Introduktion
Chania er den næststørste by på den græske ø Kreta. Indtil 1971 var det øens hovedstad. Det år blev hovedstaden flyttet til Heraklion. Det hyggelige gamle centrum anses som værende et af de smukkeste i hele Grækenland. Byen stadfæster det faktum, at Kreta altid har været et vejkryds af kulturer. Tæt ved den gamle havn er der stadig et venetiansk fyrtårn (Faros) fra det 15. århundrede og en smuk moské fra det 18. århundrede. Syd for centrum er der et stort indendørs marked.
Chania-området dækker den vestlige del af Kreta. Området er rigt på arkæologiske fund.
Befolkning
Byen har lidt over 65.000 indbyggere. Dette inkluderer Akrotiri-halvøen øst for Chania, som stigende bliver mere urbaniseret.
Beliggenhed
Chania er beliggende på en slette på Kretas nordlige kyst i den vestlige del af øen. Chanias havn er beliggende mellem Akrotiri-halvøen i øst og Spatha-halvøen i vest. Kreats hovedstad - Heraklion - er beliggende 145 km. østpå. Omkring halvejs er der en anden vigtig by: Rethymno.
Økonomi
Turisme spiller en vigtig rolle i den lokale økonomi. Det gamle Chania, de mange maleriske landsbyer, de barske bjerge længere sydpå, strandene og de arkæologiske grunde modtager en enorm interesse fra turister.
Derudover handler indbyggerne med egne produkter (primært oliven og appelsiner), som fragtes via den moderne Souda-havn (syv km. fra Chania). Tæt ved den nye havn er der også en NATO flådebase.
Derudover er Chania et undervisningscentrum med bl.a. et prominent teknisk universitet.
Lufthavne
Den internationale Daskalogiannis lufthavn er beliggende på en halvø øst for Chania. Hver dag er der et antal flyafgange til Athen og i løbet af sommeren er der mange charterfly mod europæiske byer. Fra lufthavnen er der en busforbindelse mod centrum af byen.
Lufthavnen i Heraklion er større. Den er beliggende 140 km. øst for Chania.
Offentlig transport
Den centrale busstation er beliggende sydvest for den gamle by. I løbet af sommeren er der busser mod populære turistdestinationer. Mange byer og landsbyer på Kreta har en busforbindelse, men forvent ikke at bussen kører hurtigt. Der er forbindelser til ekspressbusser mod andre store byer på Kreta, langs den nordlige side af øen, hvor hovedvejen løber.
Fra den moderne Souda-havn er der daglige færgeafgange mod Piraeus (nær Athen).
Trafik og parkering
At køre i den nyere del af Chania er ikke svært. Omkring den gamle by, tæt på det gamle marked og havnen, er der parkeringsområder, hvor du kan efterlade din lejet bil for at udforske centrum. Efterlad aldrig noget af værdi i din bil!
Hovedvejene på Kreta er i fornuftig stand. Tingene bliver anderledes, hvis du beslutter dig for at besøge den bjergfyldte syd med dets smalle snoede veje. Vær altid forberedt på det uventede: får eller geder på vejen, huller i vejen eller en asfalteret vej pludselig bliver til grusvej. Nogle veje kan endda være glatte, selvom de er tørre.
Derudover har mange lokale en anderledes måde at køre på end den du er vant til. De ignorerer ofte trafiklys og skilte. Kort forklaret: kør forsigtigt og hold koncentrationen. På landlige veje er fartbegrænsningen 90km/t.
Hoteller
Chania er et turistisk centrum, hvilket betyder at der er masser af hoteller. I den gamle by kan du finde hyggeligt husly i restaurerede bygninger. Østpå og vestpå for den gamle by er der også hoteller (tæt på strandene). I løbet af sommeren (maj - oktober) anbefaler vi på det stærkeste, at du booker dit hotelværelse på forhånd. I andre perioder vil du ikke have noget besvær med at finde et sted at sove, selvom nogle hoteller kan være lukkede.
Eksterne kilder
For mere information om Chania anbefaler vi Google og de efterfølgende kilder: