Gratis telefonnummer:
80 82 03 01
Autohuur Turkije Car rental Turkey Mietwagen Türkei Autohuur Turkije Biluthyrning Turkiet Location de voitures Turquie Alquiler de coches Turquía Autonoleggio Turchia Billeje Tyrkiet Bilutleie Tyrkia Autovuokraamo Turkki Aluguer de carros Turquia Wypożyczalnia samochodów Turcja Autovermietung Türkei Mietauto Türkei
Billeje Tyrkiet

Billeje Tyrkiet

Hjem

EasyTerra Biludlejning er et uafhængigt selskab. Vores system sammenligner priser fra kendte biludlejningsselskaber. Dette sikrer, at du som kunde kan bestille en billig udlejningsbil til enhver destination, inklusive billeje i Tyrkiet.

Hvor vil du gerne leje en bil?

Aflever ved et andet sted?

Hvor vil du aflevere din leje bil?

Afhentningsdato
ved
Afleveringsdato
ved
Søg

Seneste anmeldelser

Gennemsnitlig score: 9.0 ud af 10
Antal kundeanmeldelser: 2
Budget Istanbul International Lufthavn Ataturk

"Altid bedste pris. Jeg har brugt EasyTerra de sidste 5 år til næsten alle mine biludlejninger, idet de altid giver den bedste pris. Jeg stoppede med at sammenligne deres priser med andre selskaber, når de laver en sammenligning, som de i bedste fald kun matcher EasyTerra's priser. Desuden har jeg aldrig haft nogen dårlige overraskelser med de lokale agenter, da jeg lejede en bil."


2015-01-18 11:07
Enterprise Antalya Lufthavn

"Gode priser. Det er et udlejningsfirma, der ikke altid ligger tæt på lufthavnen eller ankomsthallen. Jeg har altid klaret mig, men nogle gange ville det være værdsat, hvis dette kunne være oplyst."


2014-12-08 16:05
Førende mærker, bredt udvalg. Sammenlign og spar!

Byer i Tyrkiet

EasyTerra Biludlejning Tyrkiet sammenligner priserne fra biludlejningsselskaber i følgende byer:

Information om Tyrkiet

Biludlejning Tyrkiet
Biludlejning Tyrkiet

Indledning

På skillevejen mellem Europa og Asien ligger det populære feriested Tyrkiet med hovedstaden Ankara. Byen har næsten tre millioner indbyggere, og en stadig synlig historie, der går tilbage til langt ud over vor tidsregning. Ankara ligger centralt i Tyrkiet i modsætning til den større by Istanbul, som ligger i den vestlige del af Tyrkiet. Turister bliver tiltrukket af byens enormt og rige historie og af solbeskinnede badestrande på Middelhavet og det Ægæiske Hav.

Tyrkiets kultur er primært påvirket af islam, selv om landet er strengt taget verdslige. Kulturelskere kan fordybe sig i de forskellige samfund. I Izmir, Istanbul, Efeze og Bursa vil du finde de resterende skatter fra antikken og nyere tid.

Historie

Tyrkiet har en bemærkelsesværdig og rig historie. Anatolien eller Lilleasien har været beboet siden den neolitiske periode. Det første store imperium blev etableret her i det attende århundrede f.Kr.. Hittitterne imperiet varede indtil det trettende århundrede f.Kr.. Frygerne, kimmerierne, lydierne, kairerne og lykierne, som skiftevis herskede over området.

Grækerne bosatte sig fast i det nuværende Tyrkiet omkring 1200 f.Kr.. De blev jaget væk af perserne i det sjette århundrede. I 334 f.Kr. erobrede Alexander den Store imperiet. Anatolien blev efterfølgende opdelt i adskilte hellenistiske kongedømmer.

I det første århundrede f.Kr. blev hele området en del af Romerriget. Den romerske kejser Konstantin den Store omdøbte hovedstaden Byzans 'Nye Rom'. Senere blev byen opkaldt Konstantinopel og Istanbul. Konstantin I er kendt for at være Romerrigets første kristne kejser. Efter 312, under slaget ved den Milviske bro, konverterede han til den nye religion.

Omkring 400 e.Kr. faldt det vestlige Romerrige. Anatolien sluttede sig til det Østromerske Rige, også kendt som Byzans med Konstantinopel som dens hovedstad.

I 1071 besejrede Seljuk-tyrkerne den byzantinske kejser Romanus IV. Seljuk-tyrkerne kom fra Centralasien til Anatolien. De var muslimer og grundlagde deres Seljuk-sultanatet. Riget tog dele af Centralasien, Iran, Anatolien og Mellemøsten.

Mongolerne besejrede Seljuk-tyrkerne i 1243. Efterhånden faldt imperiet. Osman I benyttede denne lejlighed til at stifte et osmannisk dynasti i det fjortende århundrede. Mere end seks århundreders historie er skrevet af det Osmanniske Rige. I det sekstende og syttende århundrede var imperiet blandt verdens mægtigste magter. Osmannerne fortsatte med at udvide deres imperium til Centraleuropa. Det Osmanniske Rige strakte sig over tre kontinenter og kontrollerede store dele af Sydøsteuropa, Mellemøsten og Nordafrika.

I første verdenskrig tog det allerede faldet imperium tyskernes parti. Krigen var tabt og det Osmanniske Rige kollapsede.

Under og efter første verdenskrig blev de armenske, græske og assyriske indbyggere i det Osmanniske Rige tvunget til at rykke sig. Mange armeniere tabte livet under denne proces. Den dag i dag diskuteres om det var et folkemord, som tyrkerne stod bag.

To år efter krigen var afsluttet, blev Sèvres-traktaten underskrevet. Osmannerne blev tvunget af de allierede til at udlevere store dele af deres imperium. Armenien blev selvstændigt og osmannerne tabte Syrien, nutidens Libanon, Irak, Palæstina, Thracia, Smyrna og Marmarahavet.

Fra dette øjeblik besatte de allierede styrker Istanbul og Izmir. Dette antændte en bølge af modstand blandt tyrkerne. Nationalisme blussede op under ledelse af Mustafa Kemal Pasha. Han ville blive kendt som Atatürk (Tyrkernes fader). Den tyrkiske uafhængighedskrig blev kæmpet. Formålet med krigen var at genvinde de områder, der var blevet afleveret med Sèvres-traktaten.

I 1923 underskrev Mustafa Kemal Lausanne-traktaten, og grundlagde den nye Republik Tyrkiet. Politikken han stræbte efter hed 'Kemalismen'. Det var hans hensigt at modernisere Tyrkiet. Kalifatet blev afskaffet, staten blev verdslige og den arabiske skrift blev ændret til latin. Vidtrækkende justeringer blev krævet af de mennesker, der var for eksempel tvunget til at bære moderne tøj i stedet for de traditionelle klædedragter. Desuden var kvinder forment adgang til at bære tørklæde på offentlige steder.

Under anden verdenskrig forblev Tyrkiet neutral. I 1945 erklærede landet, mere eller mindre symbolsk, krig mod Tyskland.

I 1952 kom Tyrkiet ind i NATO. Tyrkiet invaderede Cypern. Den Tyrkiske Republik Nordcypern blev grundlagt på den nordlige del af øen. Den dag i dag er Tyrkiet det eneste land, der anerkender denne republik.

Mellem 1960 og 1970 oplevede Tyrkiet en periode med politisk ustabilitet. Årene 1960, 1971 og 1980 var præget af militærkup. Et såkaldt postmoderne kup blev begået i 1997.

Fra 1980 og fremefter kæmpede kurderne i Østtyrkiet for at få en uafhængig stat. PKK, det kurdiske oprørsstyrker, kæmpede årevis, indtil deres leder Öcalan blev anholdt. I 2002 opgav kurderne deres kamp. Pres fra EU har ført til en forøgelse af rettigheder for det kurdiske mindretal.

Siden 2003 sidder Retfærdighed- og Udviklingsparti (AKP) i magten. Dette parti ser religion, som en af grundstenene i samfundet. Hæren og bureaukratiet i Tyrkiet er mistænksomme over for partiet, fordi det stammer fra den forbudte Islamisk Organisation Milli Görüs.

Samfund og kultur

Tyrkiet har mere end 71 millioner indbyggere. Tre fjerdedele af befolkningen er tyrkere. Lidt mere end tyve procent af befolkningen er kurdere. De øvrige fem procent består af adsjarere og lasere folk (kaukasiske folk), arabere, syrere og armeniere.

Den største religion i landet er islam, skønt Tyrkiet ikke har en statsreligion. Næsten alle tyrkere er muslimer. De fleste af dem er sunnimuslimer. Omkring en femtedel af muslimer er alevitter, og er derfor en del af den moderate religiøse-kulturelle bevægelse shiitisk islam. Især i landdistrikterne er de sociale relationer bestemt ud fra islam og tradition. Der, men også i byen, er mandeverden og kvindeverden strengt adskilt.

Andre religiøse mindretal i Tyrkiet er de kristne, den græsk-ortodokse, den armensk-ortodokse og jøderne.

Tyrkisk er det officielle sprog i landet. Ud over tyrkisk taler en femtedel af befolkningen kurdisk. Andre sprog er arabisk, armensk og laseres sprog.

Den politiske situation

Det tyrkiske parlament består af et kammer, den Store Nationale Forsamling. I denne forsamling sidder 550 medlemmer på en fem års periode.

Siden 1982 er Tyrkiets præsident valgt for en periode på syv år. Præsidenten har ikke kun en ceremoniel rolle. Han er den, der udpeger ministre og landets dommere. Bortset fra dette er han chefen for det Nationale Sikkerhedsråd. Den nuværende præsident i Tyrkiet er Abdullah Gül. Han har betrådt denne funktion siden 2007. Gül er medlem af AKP, Retfærdighed- og Udviklingsparti. Den eksplicitte islamiske præsident er noget kontroversielt, fordi sekulære tyrkere er bange for, at dette vil bringe adskillelsen mellem kirke og stat.

I lang tid har Tyrkiet forsøgt at komme ind i Den Europæiske Union. Forhandlingerne blev genoptaget i 2005.

Økonomi

Siden 2001 blev betydelige økonomiske ændringer gennemført med hjælp fra Den Internationale Valutafond og under kyndig vejledning af minister Kemal Dervis. I 2003 accepterede den tyrkiske regering nye love, der førte blandt andet til den videre udvikling i udenlandske investeringer. Ud over dette blev mange statsejede selskaber denationaliseret.

Turismen er en af vigtigste økonomiske sektorer i Tyrkiet. Nogle af de andre indtægtskilder er bankservicen, jern- og stålindustrien og olieraffinaderi.

I Tyrkiet betaler man med den tyrkiske lira.

Geografi og klima

Tyrkiet har 783.562 kvadratkilometer. Nationen er opdelt i 81 provinser med deres egen distrikter. I vest grænser Tyrkiet op til Grækenland og Bulgarien. På den anden side finder vi Sortehavet, Georgien, Armenien, et lille stykke Aserbajdsjan, Iran, Irak, Syrien, Middelhavet og det Ægæiske Hav. Bosporusstrædet adskiller den europæiske del af Tyrkiet mod vest fra den asiatiske del af landet. Bortset fra dette danner Bosporusstrædet, det stræde mellem Marmarahavet strømmer i Vesten til Dardanellerne, som er forbindelsen til Middelhavet.

Den europæiske del af Tyrkiet består hovedsagelig af sumpe.

Den østlige del, den asiatiske del af Tyrkiet hedder Anatolien. Den består hovedsageligt af et højt plateau, der varierer i højden mellem 2000 og 2500 meter. Området er omgivet af bjergkæder med nogle toppe, der når over 3000 meter. På plateauet finder du saltstepper, saltblokke og saltsumpe. Til sidst strømmer saltopløsning i vandet til Tuz Gölü, en saltsø på 1650 kvadratkilometer.

Vesttyrkiet består af et delvis skovklædt og kuperet landskab, der ændrer sig til bjerge. Gennem dette område løber mange små floder og en stor flod. Büyük Menderes løber gennem sydvest Anatolien og i sidste ende ender i det Ægæiske Hav. Den største flod i Tyrkiet er Kizil Irmak, den Røde Flod.

I vest, nær ved byen Denizli, ligger de kalkstenede terrasser i Pamukkale. Den eventyragtige scene kaldes med rette kaldes 'bomuldsslot'. Kalkstenen danner et depositum på jorden og skaber hvidt, forstenede vandfald. Den naturlige skønhed er blevet en turistattraktion i årenes løb.

I den østlige del, på grænsen til Armenien, ligger Ararats bjerg. Med sine 5156 meter er det landets højeste bjerg. Ararats bjerg er kendt for at være det bjerg, hvor Noah strandede med sin Ark efter Syndfloden. Toppene er dækket af sne og er med til at skjule bjergets vulkannatur.

Den østlige del af Tyrkiet og det Centrale Anatolien kender er ren kontinentalt klima. Somrene er tørre og varme, vintrene er ofte meget kolde. Tykke lag af sne falder ned fra himlen om vinteren. Jo mere man rejser sydpå, jo tørrest bliver det. På nogle steder ser klimaet ud til at være ørkenlignende. Mere i retning af Middelhavet, vil vi opleve et middelhavsklima. Somrene er varme og vintrene er milde. Mest regn og snefald forekommer om vinteren. Områderne langs Sortehavet er kendetegnet ved et varmt kystklima.

Trafik og infrastruktur

Inden for bebyggede områder er den maksimale hastighed på 50 kilometer i timen. Uden for bebyggede område kan man køre 90 kilometer i timen og på motorveje 120 kilometer i timen. Vejene i Tyrkiet er i en rimelig stand, men veje i mere landlige områder kan have huller. Tyrkiets vigtigste motorvej løber fra Erdine til Ankara. Generel er veje i Tyrkiet ikke meget overfyldte. Tyrkiske byer er meget travle og kaotiske. At køre i byer frarådes for folk, der ikke er vant til det. 

At rejse med bus i Tyrkiet er ikke kun billigt, men også behageligt. Busser forbinder alle byer og landsbyer. Ud over dette er de hurtige. Det er også muligt at rejse til udlandet med bus til og fra Tyrkiet. Fra byer som Frankfurt, Wien og Thessaloniki kan man rejse til Istanbul.

Fra Istanbul kan byer som Budapest, Bukarest, Beograd og Sofia nås med tog. Togene er generelt langsommere end busser.

Istanbul, Ankara, Izmir og flere badesteder ved Middelhavet har lufthavne. Fra Istanbul Ataturk Lufthavn er der et antal flyvninger til mange europæiske byer, New York, Nordafrika, Mellemøsten og Asien. Indenrigsfly til de fleste større byer varetages af Turkish Airlines. Turister, der ønsker at starte badeferien straks ved ankomsten, kan flyve til f.eks.: Bodrum Lufthavn, Antalya Lufthavn eller Izmir Lufthavn.

Mad og drikke

Den traditionelle tyrkiske retter er primært påvirket af det osmanniske køkken, der fremgår af en kombination af flere typer frugt med kød. Med tiden har påvirkninger fra områder, som Iran, Irak, Egypten og Balkan endte i tyrkisk mad. Samtidig inspirerer det tyrkiske kulinariske spektrum Mellemøsten, Balkan og Vesteuropa. Tyrkisk mad er diverse. Landet er stort og madvariationer er også stort.

Et typisk tyrkisk morgenmad består af ost, smør, oliven, æg, tomater, agurker, grøn peber, marmelade og honning. En ristet blanding af de saltede ingredienser kaldes menemen, en fælles morgenmad. Det kan spises med en række tyrkiske brød. Normalt drikker folk sort te til morgenmaden.

Omkring Sortehavet bruges en masse hvede og ansjos for tilberedning af fødevarer. Fra den sydøstlige Tyrkiet stammer den berømte kebab og blaklava. Kebab er en krydret rulle af hakkekød, grillet på en pind. Hovedsagelig er kebab lavet af lam eller oksekød. I områderne omkring det Ægæiske Hav, Middelhavet og Marmarahavet har retterne en middelhavskarakter. Fisk, krydderier og sprøde grøntsager er standard elementer i denne diæt. Specialiteterne som kashek, manti og gözleme stammer fra Central Anatolien. Kashek er et ret, der deles af det tyrkiske og armenske køkken. Denne gryderet er lavet af byg og kød. En manti er en bolle, fyldt med lam eller oksekød. Denne delikatesse er kendt i mange lande i Centralasien. Den typiske tyrkiske variant adskiller sig da den har yoghurt på toppen af bollen med hvidløg og rød peber. Yoghurt er et yndet sideret for hele det tyrkiske køkken. For at lave gözleme fylder man dej med hakkekød, spinat, feta, champignon, æg, kartoffel eller en kombination af disse ingredienser.

I Tyrkiet, ligesom i mange andre lande, der engang hørte under det osmanniske styre, er Baklava spist den dag i dag, som dessert eller wienerbrød. Baklava er lavet af flere lag phyllopoderne dej, fyldt med hakkede nødder, dyngvåd i sukkerlage eller honning. Gaziantep er kendt for at være hjemmestedet for dette søde ting. Man kan stadig smage den lækre baklava her.

Aubergine er en af de mest brugte grøntsager i det tyrkiske køkken. Ikke alene retter med kød, men også marmelade er beriget med aubergine. Som regel indeholder kødretter aldrig svinekød, da Islam forbyder at spise dette kød.

Tyrkerne drikker te i løbet af dagen, fra de typiske små glas. Udover te er tyrkisk kaffe berømt. Det er stærkt og derfor drukket sædvanligvis med en masse sukker.

Tyrkernes velkendte drikke er raki. Dette anislikør blandes med vand og bliver mælkehvidt.

For århundreder producerer mennesker i Tyrkiet vin. Da turismen blev en vigtig indtægtskilde, blev vinproduktionen sat under ny opmærksomhed. Vigtige vinregioner ligger tæt på kystområderne, i det Centrale Anatolien og i den østlige del. De fleste vine bliver ikke eksporteret.

Tidszone

Tiden i Tyrkiet er GMT/UTC+ 2. Om sommeren stilles uret en time frem til GMT/UTC+ 3.

Husly

I Tyrkiet er der mange hoteller. Især i populære badebyer, som Antalya, Alanya og Bodrum kan man finde et væld af overnatningsmuligheder. Der er i rigeligt med luksus og komfort.

Udover hoteller kan man vælge at tilbringe natten i gæstehuse. De fleste er komfortable og rene.

I mange af de større byer og andre turistbyer kan man finde vandrehjem.

Det er ikke nemt at finde et sted for dem, der ønsker at campere. Der er ikke mange campingpladser, men ofte er det tilladt at campere ved siden af hoteller. I syd, langs kysten, i Kappadokien og Istanbul, kan man finde et par campingpladser. Ofte lader de sanitære faciliteter meget tilbage at ønske.

Eksterne kilder

For mere information om Tyrkiet, anbefaler vi Google, og de følgende kilder: