Gratis telefonnummer:
80 70 55 04
Autohuur Finland Car rental Finland Mietwagen Finnland Autohuur Finland Biluthyrning Finland Location de voitures Finlande Alquiler de coches Finlandia Autonoleggio Finlandia Billeje Finland Bilutleie Finland Autovuokraamo Suomi Aluguer de carros Finlândia Wypożyczalnia samochodów Finlandia Autovermietung Finnland Mietauto Finnland
Billeje Finland

Billeje Finland

Hjem

EasyTerra Biludlejning er et uafhængigt selskab. Vores system sammenligner priser fra kendte biludlejningsselskaber. Dette sikrer, at du som kunde kan bestille en billig udlejningsbil til enhver destination, inklusive billeje i Finland.

Hvor vil du gerne leje en bil?

Aflever ved et andet sted?

Hvor vil du aflevere din leje bil?

Afhentningsdato
ved
Afleveringsdato
ved
Søg

Populære byer i Finland

Priser vist ovenfor er per dag, baseret på en lejeperiode på mindst 7 dage. Skatter og afgifter for yderligere udstyr kan anvendes. For mere information om disse daglige priser, bedes du klikke her.


Seneste anmeldelser

Gennemsnitlig score: 6.0 ud af 10
Antal kundeanmeldelser: 1
SIXT Rent a Car Helsinki Lufthavn

"Næsten alt var godt arrangeret. Jeg havde betalt ekstra for bonus for skadefri kørsel, som skulle refunderes, hvis der ikke var nogen skader. Da jeg hentede bilen skulle jeg betale dette igen og det blev aldrig returneret til mig."


2014-12-08 18:12
Førende mærker, bredt udvalg. Sammenlign og spar!

Information om Finland

Biludlejning Finland
Biludlejning Finland

Introduktion

Finland er de tusinde søers land. Det er ikke kun et af Europas nordligste lande; Finland er også et af kontinentets rigeste lande. I nord grænser landet op til Norge, i øst Rusland og i vest Sverige. Landet er kendt for at have næsten to millioner saunaer anvendt af mere end fem millioner mennesker. Finnerne lader virkelig til at elske deres svedebade!

Historie

Området vi nu kender som Finland har været beboet siden 8.500 f. Kr. De første mennesker levede hovedsagligt af landbrug og fiskeri. Sverige og Rusland har spillet vigtige roller i Finlands nyere historie. Fra 1200 til 1809 var Finland en del af Kongeriget Sverige. Fra 1809 til 1917 var det en del af Kongeriget Rusland. Den uafhængige stat Finland blev given navnet "Store hertugdømme af Finland".

I den periode begyndte nationalistiske følelser at udbredes blandt den finske befolkning. Det finske sprog blev et officielt sprog, der ikke længere kun blev talt af bønder. Siden 1892 er sproget det andet officielle sprog sammen med svensk i det uafhængige finske område. Rusland fortsatte med at forsøge at influere Finland, men det kunne ikke forhindre at landet blev udråbt som uafhængig i 1917. Dette skete efter Februarrevolutionen, hvor zaren af Rusland afgav sin trone. Selvom Rusland indså den selvstændige finske stat, grundet af borgerkrige i begge lande, var situationen fortsat indviklet.

Efter borgerkrigen mellem "de hvide" (støttet af Tyskland) og "de røde" (støttet af Rusland) blev Finland et kongerige i 1918. Dette varede ikke særlig længe: to måneder senere blev landet en republik. I 1920 blev en fredserklæring underskrevet mellem Finland og Rusland i den estoniske by Tartu. I den traktat blev Finlands grænser bestemt.

I november 1939 blev Finland angrebet af Sovjetunionen i Vinterkrigen der varede i over et år. Sovjetunionen kunne ikke vinde og Finland forblev selvstændigt. Efter det tog Finland Tysklands side og tog del i det tyske angreb på Rusland ('Operation Barbarossa'). Finland erobrede områder der tilhørte Sovjetunionen, men i 1944 besluttede de sig for fred. De afstod det finske område Karelia. Mellem 1944 og 1945 førte Finland krig mod Tyskland: Laplandskrigen.

Det var ikke før 1947 at Finland og Sovjetunionen endelig underskrev en fredstraktat. Finland lovede aldrig igen at angribe Sovejetunionen. Sovjetunionen forblev en indflydelse på neutrale Finland, f.eks. ved ikke at tillade dem at samarbejde med de andre skandinaviske lande. Fra 1955 forsøgte Finland langsomt at vinde større uafhængighed uden at rejse mistanke fra dets kommunistiske nabo. Finland blev medlem af diverse samarbejdsorganisationer mellem vestlige lande. Efter Sovjetunionens fald i 1991 stod Finland overfor en økonomisk krise. Siden de trådte ind i EU var den finske økonomi dog begyndt at blomstre og nu til dags er landet et af Europas rigeste lande.

Samfund og kultur

Finland har omkring fem millioner indbyggere, hvoraf 92% af dem taler det finske sprog. Ca. 5,5% af befolkningen har svensk som modersmål. Begge sprog er fortsat landets officielle sprog. En lille minoritet taler russisk, estonisk eller samisk (sproget talt i Lapland). Nyere immigranter og flygtninge bragte fremmedsprog med sig.

I 1970erne flyttede ikke færre end 500.000 mennesker fra Finland til Sverige. Omkring halvdelen af dem vendte senere tilbage til deres modersland. I øjeblikket bor der ca. 1,1 million finnere udenlands.

Finland er et religiøst land. Omkring 90% af befolkningen er medlem af den lutheranske statskirke. Omkring 1% tilhører den ortodokse kirke. Den resterende del af befolkningen er protestantisk, romerskkatolsk, muslimer eller jøder. Nu til dags er flere og flere finnere ikke-religiøse.

Den finske kultur er influeret af Lapland, Sverige og Rusland. Samikulturen, Laplands kultur, findes oppe langt nordpå. Kunst og underholdning er vigtigt for befolkningen af Finland og der er mange shows, begivenheder, koncerter, osv.

Generalt set er finner tilbageholdne og reserverede. De finder gode familiekontakter yderst vigtigt. Endvidere placerer det finske folk stor vigtighed til lighed og fairhed. Det er et frigjort land: Finland var det første land i Europa der indførte universel stemmeret. Et velkendt koncept i Finland er "sisu", hvilket betyder "styrke og kraft", og henviser til det finske folks ånd. Det er viljen til ikke at fejle, ikke at overgive sig og ikke at blive domineret.

Politisk situation

Finland er en republik og har et semi-præsidentisk system med et parlament. Parlamentet har 200 medlemmer, som er demokratisk valgt hvert fjerde år. Sammenlignet med de andre europæiske lande er præsidenten relativt magtfuld. Formelt set er han ansvarlig for landets udlandspolitik. Præsidenten er også demokratisk valgt via folketælling.

Siden 2000 har Tarja Halonen været Finlands kvindelige præsident. Hun er medlem af det Socialdemokratiske parti. Hun blev genvalgt i 2006. En præsident kan kun genvælges en enkelt gang i Finland.

Kabinettet er den vigtigste administrative forsamling og skal stå til ansvar for parlamentet. Premierministeren er kabinettets formand og bliver valgt af parlamentet. I Finland kan folk stemme fra de er fyldt 18 år.

I øjeblikket er det Nationale Koallitionsparti, det Socialdemokratiske parti og Centralpartiet de tre dominerende partier i finsk politik. Den førstnævnte af de tre partier er fra højrefløjen. Det Socialdemokratiske parti er fra venstrefløjen og Centralpartiet er midt imellem de to.

Økonomi

I fortiden havde Sovjetunionen (Rusland) en del indflydelse på Finlands handel. Det var derfor landet i lang tid var benægtet handelsfrihed. F.eks. var Finland ikke tilladt at samarbejde med de andre skandinaviske lande. Indtil 2. verdenskrig var Finland et landbrugssamfund. Efter 2. verdenskrig påbegyndte de handel med vesten. Teknologi skred fremad, specialisering fremgik og metalindustrien blev vigtig. Nu til dags er handel, produktion, service og transport de vigtigste økonomiske sektorer. Finlands klima er ikke passende til landbrug.

Siden 1980erne har Finland været et rigt og højtudviklet land. Det er et industrielt land med en fri markedsøkonomi. Dets vigtigste industrier er tømmerindustrien og metalindustrien. Både en stor del af industrien og servicesektoren er i hænderne på private selskaber. Finlands hovedhandelspartnere er Tyskland, Sverige, Storbritannien, Japan og Rusland. Eksport bliver til ca. 33% af landets BNI. Finland importerer rå materialer, energi og nogle produktionsgoder.

I 1990erne led landet af stor arbejdsløshed. Dette havde en omvendt påvirkning på forbruget. I 2003 blev indkomstskaten reduceret. Dette skubbede forbruget igang og havde en favorabel effekt på arbejdsmarkedet. Nu til dags er arbejdsløsheden fortsat stor, selvom den er faldende. ICT sektoren bliver vigtigere i stigende grad, især i telekommunikation og de informationsvidenskabelige områder.

Geografi og klima

Finland er de tusinde søer og øers land. Tilsammen er der 187.888 søer og 179.583 øer. Saima-søen er Finlands største og Europas fjerdestørste sø. De fleste øer er placerede i det sydvestlige af landet. De fleste søer er placerede i den østlige del af det sydlige Finland.

Finland dækker en overflade på 338.000 kvadratkilometer. Omkring 3/4 af landet er skovland. Geografisk set kan landet opdeles i tre områder: den kystlige stryge i syd og vest, skovområdet centralt og landets højeste region i nord (hvilket er en del af Lapland). Hovedbyerne er beliggende i kystområdet og det område har størstedelen af landets landbrug. Den skovklædte centrale region har ikke færre end 60.000 søer. Den nordlige del af Finland består af ufrugtbar jord. Som resultat har regionen færre træer. Finlands højeste punkt er beliggende i nordvest: bjerget Haltiatunturi (1.328 meter højt).

Finland grænser op til Østersøen, Finlands bugt og den botniske bugt. Helsinki er Finlands hovedstad. Det er den mest nordlige hovedstad i Europa. Andre vigtige byer er Espoo, Vantaa, Tampere, Turku og Oulu. Størstedelen af landets indbyggere bor i den sydlige del af Finland.

Finland har et moderat landklima. Sommerne er varme og tørre og vintrene er kolde. Den varmeste måned er juli med temperaturer mellem 15 grader celsius i norden og 25 grader celsius sydpå. Februar er den koldeste måned med temperaturer på -30 grader celsius i norden og -15 grader sydpå. Atlanterhavets strøm har en kæmpe indflydelse på temperaturerne. Lapland har et tundra klima med ekstremt kolde vintre. Kystarealet har et sømandsklima. Dette område er det mest fugtige.

Et bemærkelsesværdigt fænomen er midnatssolen. I det nordlige Finland går solen ikke ned i 73 dage. Nætterne er da meget mørke. Om vinteren er der polarnatten: solen kommer ikke frem, hvilket betyder at der er 51 dages mørke. I det sydlige af landet er der få timers sollys.

Trafik og infrastruktur

At rejse med en lejet bil er den klart mest populære måde at besøge Finland på. I de landlige områder er der intet jernbanenetværk. Offentlige veje dækker tilsammen nogle 78.000 kilometer. De fleste veje er hærdede. Det er blot siden de tidlige 1970'ere, at Finland har haft motorveje. I disse dage er der stadig ikke særlig mange: 653 km. i alt.

Om sommeren er fartgrænsen på motorveje 120 km/t. Om vinteren er fartgrænsen 100 km/t. På andre hovedveje er fartgrænsen om sommeren 100 km/t og om vinteren er den 80 km/t. Fartgrænser i byområder varierer mellem 30 og 60 km/t. Man kører i højre side af vejen. Sammenlignet med vesteuropa ejer få mennesker bil i Finland.

Både er en vigtigere form for transport. I Finland rejser folk til havs eller i luften. En stor og travl vandvej er Saimaas kanalsystem. Dets totale længde er 3.577 km. Vigtige havne er Helsinki, Oulu og Turku.

Busselskaber er langt af vejen i hænderne på kommercielle firmaer. Busser kører gennem hele landet. De ankommer og tager afsted til tiden og normalt forbindes de udmærket med hinanden. ExpressBus forbinder med alle de større byer og landområder. Derudover er der mange regionale -og bybusselskaber.

Jernbanenetværket strækker over 5.865 km. De bedste jernbaneforbindelser findes i det sydlige Finland. Der er også et antal forbindelser til de nordlige dele af landet. Togene er behagelige og at rejse med tog i Finland er relativt billigt.

Mange turister besøger Finland med fly. Finlands vigtigste lufthavn er Helsinki-Vantaa lufthavn. Efter den er Oulunsalo lufthavn i Oulu den største lufthavn. Andre internationale lufthavne er Turku lufthavn og Tampere-Pirkkala lufthavn. De store lufthavne er ejede af Finavia. Finnair er det vigtigste flyselskab.

Mad og drikke

Ligesom Finlands historie er dets køkken også blevet influeret af de skandinaviske og russiske kulturer. Det består langt hen af vejen af fisk, som laks, ørred og sild. Kødelskere kan smage rensdyrskød eller andet vildliv. For et land så op nordpå som Finland er, er udvalget af friske grøntsager overraskende stort. Mange finnere spiser gryderetter med diverse friske grøntsager. Priserne på finske restauranter er ikke særlig høje. Det er ikke almindeligt at give drikkepenge, selvom det til tider kan forventes at du giver dørmanden en smule drikkepenge.

I Finland drikker folk meget mælk og kaffe. Så vidt alkohol går, har finnerne smag for vodka. Vodkamærket Koskenkorva er stort set kendt overalt i Finland. Supermarkeder sælger ikke alkoholiske drikke. For at købe sådanne ting bliver du nødt til at tage til de specielle Alko statsbutikker.

Husly

Karakteristisk for indkvarteringsmulighederne i Finland er den høje kvalitet og standard. Hoteller varierer i priser og luksus. Med de fleste hoteller i Finland, er morgenmad inkluderet. Selvfølgelig har mange af dem også en sauna.

Mange turister lejer også feriehytter. Mange hytter er tilgængelige i smukke områder på vand og i skov. Feriehytter er også ofte udstyret med en sauna. For de som vil nyde det udendørs er der mere end 350 fremragende campingpladser. Disse er beliggende ummidelbart på vand eller i udkanten af skov. Nogle campingpladser er åbne hele året. Disse er normalt campingpladser i vintersportsområder. Mange campingpladser tilbyder træhytter. Især i løbet af vinteren tilbyder de ofte mere varme og bekvemmelighed end en campingvogn eller et telt. Disse hytter er almindeligvis for fire personer.

I det nordlige Finland er der specielle indkvarteringsmuligheder for en unik oplevelse i sneen. F.eks. er der et antal af de såkaldte 'slædehundsbondegårde' hvor du kan nyde det storslåede landskab, imens du bliver trukket på en slæde af slædehunde.

Tidszone

Finland har en tidszone: GMT+2. Denne er kaldt Østeuropæisk tid.  Finland har også sollys sparetid. Disse tider løber parallelt med tiderne i Benelux-landene. Dette betyder, at der altid vil være en enkelt times forskel.

Eksterne kilder

For mere information om Finland anbefaler vi Google og de efterfølgende eksterne kilder: